”Wolbor-blus” og Sct. Hans-bÃ¥l ved Glesborg for 40 Ã¥r siden …
Vi har igennem flere Ã¥r fra tid til anden hér pÃ¥ redaktionen modtaget læserbreve fra en fraflyttet Nørre Djurs-borger, som har slÃ¥et sig ned i hovedstadsomrÃ¥det. Men minsandten om ikke stykket om Valborg-aften fra forleden dag ligefrem har fÃ¥et Kurt Bønnerup til at ”gÃ¥ til tasterne” og skrive en rigtig artikel. Den kan du læse i dag:
”Foranlediget af en vis Tusmeldas artikel forleden i den lokale netpresse om Valborg-bÃ¥l, hekse o.l. blev jeg nysgerrig, idet jeg genkendte en del af indholdet fra Per Meistrups internet-artikel ”Sankt Hans – en alternativ lysfest”. Men det kan jo være en tilfældighed.
Jeg husker i hvert fald min barndoms bål i 1950`-60`erne som noget mere praktisk end gamle mere eller mindre skrøne-lignende historier.
Vi boede på adressen Nyhusvej 6 nord for Glesborg. Det var dengang, vejen ikke havde fået sit navn, og hele området gik under betegnelsen Glæsborg Mark.
Om vinteren/foråret blev der samlet affald sammen af brugte foderstof- og gødningssække og andet ugenbrugeligt, bl.a. grenaffald fra fars vinterskovning.
Alt dette kørte vi ud pÃ¥ marken til et bÃ¥l i aprilkulden – til et større Valborg-blus – den 30. april: Den sÃ¥kaldte ”Wolbor-awten”. – Affaldet gjorde altsÃ¥ gavn som et ekstra stort og festligt varmende bÃ¥l, som vi kaldte et blus. Jeg kan ikke huske, om nogle af naboerne gjorde det samme; men jeg har pÃ¥ fornemmelsen, at det var en tradition, far havde taget med fra fødegÃ¥rden pÃ¥ Selkær Mark.
”Wolbor-awten” faldt jo altid pÃ¥ et tidspunkt, hvor blusset kunne forsvinde helt naturligt til de evige askelunde, inden forÃ¥rsarbejdet i marken var færdigt.
Vi havde ogsÃ¥ Sct. Hans bÃ¥l den 23. juni – men af gode grunde var det altid meget mindre end ”Wolbor-blusset”, som jo havde taget alt affaldet 1½ mÃ¥ned tidligere. – Og det var ogsÃ¥ et problem at finde ud af, hvor dette senere bÃ¥l skulle fyres af, da markerne jo var tilsÃ¥ede og køer og heste pÃ¥ græs.
Ingen af os havde fantasi til at fremstille hekse pÃ¥ et kosteskaft. Men af én eller mÃ¥ske flere grunde sÃ¥ vi aldrig nogle hekse; sÃ¥ de mÃ¥ være fløjet af sted via de mere officielt arrangerede – og nok lidt kunstige – bybÃ¥l.
Som det fremgÃ¥r, opfattede vi blus og bÃ¥l som en ganske praktisk foranstaltning, hvor man skulle skaffe sig af med den tids ”smÃ¥t–brændbart”. Og reelt kendte vi vel heller ikke sandhederne om oprindelserne til disse bÃ¥l-afbrændinger. Vi gjorde det bare – og havde det fornøjeligt nok med dét.
Jeg kan ikke helt frigøre mig fra den tanke, at ikke alle af vores fælles forfædre selv har kendt til de sandheder om blus og bÃ¥l, vi kender i dag. MÃ¥ske gjorde de det ogsÃ¥ bare af praktiske grunde? Men det er der jo ingen historie ved - eller er der?”
Skrevet og indsendt til Djurslands Netavis d. 26. april af Kurt Bønnerup
www.sangvaerkstedet.dk
Rødovre
Kilde: Djurslands Netavis
sof
05/05 2023