Tak til
 






  
05/05 2023

Pakke-Shop i Dagli’ Brugsen i Voldby

Borgerne i Voldby behøver nu ikke længere at finde et posthus, når de skal sende pakker. Dagli’ Brugsen i Voldby er nemlig én af i alt 515 butikker i Danmark, der nu åbner op for de nye Pakke-Shops.


Uddeler i Dagli’ Brugsen i Voldby, Jon Klarskov, har en nyhed til sine kunder i form af en Pakke-Shop, som tilbyder en billig, hurtig og fleksibel måde at afsende pakker på.
Ifølge uddeler Jon Klarskov en både billig, hurtig og fleksibel måde at afsende pakker på - og som samtidig er en ekstra service.
Det er Danmarks næststørste pakkedistributør, GLS Denmark, der står bag konceptet med de 515 Pakke-Shops i samarbejde med Dagli’ Brugsen, Lokalbrugsen, Blockbuster Videobutikker samt øvrige GLS-samarbejdspartnere over hele landet.
Uddeler i Dagli’ Brugsen i Voldby, Jon Klarskov, glæder sig over den ekstra service, som butikken nu kan tilbyde kunderne, fordi det er et meget enkelt og meget hurtigt koncept.
– Pakke-Shoppens priser udregnes efter pakkens størrelse og ikke efter vægt. Når priserne udregnes bruges derfor et målebånd. Det betyder, at afsendelsen af pakker kan ekspederes hurtigt og nemt, siger Jon Klarskov.
Der er en maksimum-grænse for pakkens længde på to meter, og pakken må ikke veje mere end 20 kg.
De nye Pakke-Shops introduceres i tre faser. I første fase, der startede den 1. maj, fungerer 160 Dagli’- og Lokalbrugser og Blockbuster-butikker som indleveringssted for pakker under 20 kg. I løbet af 2006 etableres yderligere 350 Pakke-shops med andre samarbejdspartnere.
De nye Pakke-Shops adskiller sig ifølge arkitekten bag konceptet, salgs- og marketingdirektør Keld Rørmose fra GLS Denmark, ved, at både priser og service på forsendelsen af pakker er konkurrencedygtige i forhold til de muligheder, der p. t. er på markedet.
– De nye Pakke-Shops er mere fleksible for forbrugerne, da de har længe åbent 365 dage om året og er placeret i butikker, hvor forbrugerne alligevel skal handle. Samtidig betyder den nye prisfastsættelse en besparelse på fem procent, siger Keld Rørmose.
Ifølge GLS Denmark er alle pakker indenfor landets grænser fremme den følgende arbejdsdag. For resten af Europa er leveringstiden mellem 48 og 72 timer.

Kilde: Grenaa Bladet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem på din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam