Sparekassen Djursland har efterhånden så mange formuende kunder, hvorfor det er besluttet, at styrke investeringsrådgivningen overfor disse kunder. Markedet for obligations- og aktieinvesteringer er efterhånden så uoverskueligt, at mange kunder ikke selv kan pleje sine investeringer. Derfor udvider Sparekassen Djursland med en investeringsrådgiver.
 Sparekassen Djursland har pr. august ansat Gert Poulsen som investeringsrådgiver for at styrke dette område i sparekassen.
|
Sparekassen har ansat Gert Poulsen som investeringsrådgiver fra 1. august 2006, hvor han vil være at træffe i Vivild. Gert Poulsen har en lang bankuddannelse bag sig, men de fleste kender ham som afdelingsdirektør i Jyske Bank, Grenaa. Gert Poulsens primære opgave bliver at styrke den kundevendte investeringsrådgivning i Sparekassen Djursland til gavn for kunderne.
– Der er i hver afdeling ansat en rådgiver med investering som fokusområde. Gert Poulsen vil fra 1. august sørge for, at disse rådgivere er klædt på til at give den bedste rådgivning til hver enkelt kunde. Gert vil samtidig få sin egen kundeportefølje af større investeringskunder - alt sammen med det ene mål for øje at skabe merværdi for Sparekassens kunder. Renteniveauet har i en årrække været på et meget lavt niveau, og selvom renten i øjeblikket er stigende, så tror vi ikke på, at vi når et renteniveau på højde med tidligere tiders renteniveau, siger direktør Ole Jensen.
Derfor styrker vi investeringsområdet, så vore kunder har bedre mulighed for at skabe et større afkast af formuen, slutter Ole Jensen.
Kilde: Grenaa Bladet
sof