|
|
|
05/05 2023 Læs løs i sommerferien
Så er det tid til sommerlæsning igen. Grenaa Bibliotek inviterer påny børn mellem 7 og 15 år til at deltage i feriesuccessen »Sommerbogen«.
»Sommerbogen« går ud på, at læse nogle gode og spændende bøger - som man selv vælger - og fortælle andre børn om dem. Hvis det kniber med at finde nogle bøger, man har lyst til at læse, vil børnebibliotekarerne gerne hjælpe. Børn fra 7 til 15 år kan tilmelde sig ved at hente folderen »Sommer-bogen« på Grenaa Bibliotek, og ikke mindst låne mindst 4 bøger. Princippet er: Læs 4 bøger - og det må ikke være tegneserier eller billedbøger. Derefter skal man skrive en anmeldelse af 1 af bøgerne. Når de fire bøger er læst og afleveret, folderen udfyldt og anmeldelsen skrevet, får alle deltagere en bog som præmie. Senest d. 19. august skal bøgerne været læst, anmeldelsen skrevet og præmien hentet. Man kan kun deltage én gang hvert år, og man skal selv læse bøgerne. Præmien kan frit vælges blandt de gavebøger, biblioteket har indkøbt. Der er indkøbt mere end 20 vidt forskellige bøger. I børnebiblioteket er der udstillet et lille udvalg af årets præmiebøger. Mange børn kender »Sommerbogen « fra tidligere, og glæder sig til at være med i år igen. I 2005 læste omkring 90 børn på livet løs. Et tal, der måske bliver endnu større i år. – Målet er, at børnene skal læse en masse herlige bøger i sommerferien, få gode oplevelser og endnu større appetit på bøger og læsning. Vi glæder os til at modtage rigtig mange sjove og spændende anmeldelser fra børn og unge. Anmeldelserne og de anmeldte bøger bliver udstillet i børnebiblioteket i hele skoleferien, så flere børn kan få ideer til læselysttimer, siger ledende børnebibliotekar Annemarie Skjoldborg.
Kilde: Grenaa Bladet
sof
|
|
|
| Nyhedsstrøm | | Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem på din hjemmeside. |
| Net Nyt | Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her
Download programmer for sikring af din PC - her
Brug for antispam til din mailserver - antispam
|
|