Tak til
 






  
05/05 2023

Sangskriverlegende på Café Knoblauch

Efter en forrygende åbning d. 10. juni med flere hundrede mennesker har den første opstartsperiode på det nye musiksted i Bønnerup været stille og rolig med få og spredte arrangementer. Men i juli kommer der for alvor fart over feltet med både udefrakommende og lokale musikere. Det starter for alvor i morgen, når en sand legende i dansk rockmusik giver en udsøgt koncert.
Vi lader Café Knoblauch`s hjemmeside fortælle om kunstneren i dag:



”Værsgo! Et comeback af dimensioner - intet mindre. En af de hæderkronede veteraner i dansk rock, sangeren, sangskriveren og skuespilleren Niels Skousen er tilbage på musikscenen!
I april 2002 udsendte Niels Skousen sin første plade i godt 20 år – ”Dobbeltsyn” - som blev utroligt godt modtaget af presse og publikum. Sommeren og efteråret 2002 besøgte Niels Skousen og hans band festivaler og de større musik- og kulturhuse.
Nu er tiden kommet, hvor Niels Skousen - med guitaren i hånd - tager til de mindre og mere intime scener og tager publikum på en rejse gennem socialrealistiske skildringer så som ”Stoffer og Lenny” og ”Kirkebryllup”, tilbageskuende melankolske betragtninger i ”68” samt personlige, poetiske og følelsesmæssige skildringer i ”Ikke Flere Tårer”, ”Min Skyline” og ”Sorte Huller” - alle fra det nye album ”Dobbeltsyn”. Men også de gamle sange er på repertoiret, når Niels Skousens karismatiske stemme og de gode tekster rigtigt kommer til sin ret ved denne akustiske koncert.
For ikke indviede er der tale om en af vores største sangskrivere: den ene del af duoen Skousen & Ingemann, som stod bag et af hovedværkerne i dansk rock-historie, ”Herfra Hvor Vi Står”, med klassiske numre som ”Isabel”, ”Svært At Nå Frem” og ikke mindst titelnummeret. Denne plade satte for alvor gang i den dansksprogede folk/rock, og pladen fik meget medieomtale. Selv det 14 min lange nummer "Knud Lavard" blev spillet i radioen masser af gange. Et album, der af mange betragtes som det ultimative ”hippiealbum”, men som også var starten på det samfundskritiske tekstunivers i dansk musik.
Sidenhen udgav Niels Skousen en række soloalbums, hvor specielt ”Palads Af Glas” etablerede ham som solist. I det hele taget må det siges, at Niels Skousen har været en gennemgående figur på den danske musikscene i 70`erne ikke kun som solist, men også som tekstforfatter til f.eks. Shit & Chanel og med et musikalsk samarbejde med Troels Trier for bare at nævne et par eksempler på den ufattelige mængde af indflydelsesrige ting, som han har bedrevet.
Sideløbende med sin musikalske karriere har Niels Skousen virket som skuespiller og har haft mange kritikerroste roller på teatret. På TV blev Skousen i begyndelsen af 90`erne landskendt som Aksel i DR-TV-serien ”Landsbyen”.
Skousen er tilbage. Lad os nyde det!”
Skrevet på hjemmesiden www.cafeknoblauch.dk
Red. af Rex

Kilde: Rex

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem på din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam