Tak til
 






  
05/05 2023

Færgefart, slotte og kulturskatte

Udstillingen "Norddjurs forude" sætter tiden i relief og er åben fra den 5. juli på Djurslands Museum.


Museumsdirektør Brita Mosdal byder velkommen til den nye udstilling i Djurslands Museum. Formanden for sammenlægningsudvalget Torben Jensen åbnede udstillingen.
Færgefarten mellem Grenaa og Hundested bandt Jylland og Sjælland sammen, men hvor mange kender i dag færgernes navne i 50 og 60’erne? Djurslands Museum åbnede 5. juli en udstilling med 18 spændende eksempler på kulturarven, som Norddjurs Kommune er så rig på. Færgedriften er én af de 18 kulturperler.

Formand for sammenlægningsudvalget, Torben Jensen, klippede snoren over til udstillingen, der er åben frem til september. Museumsdirektør Brita Mosdal fortalte forinden om udstillingen ”Norddjurs forude” og især, hvad den har at bygge videre på som attraktion.

”Isefjord”, ”Marsk Stig” og ”Djursland” hed de første tre færger, som fra starten lagde til i den ”gamle” trafikhavn med jernbanespor direkte til færgerne. Senere byggede Grenaa et nyt færgeleje og etablerede samtidig ringvejen, der førte biltrafikken uden om byens midte (Lillegade og Storegade) og direkte til havnen, som Stena Line i dag stadig benytter.

Tidsfoto af Grenaa Havn

Et fotografi fra 50’erne af Grenaa Havn sætter også 2006 i relief, hvor Roklubben dengang var ny og lå helt alene. I dag ligger Kattegatcentret og en ny lystbådehavn mod syd, mens den nye trafiknavn er udvidet mod nord.

Et dramatisk maleri af ”Præsten i Vejlby” sætter også gang i oplevelserne af området, ligesom en række slotte og godser har nogle spændende historier. Samtidig peger de 18 perler også på, hvor mange steder turister og fastboende kan besøge, genopfriske eller opdage for første gang – også oldtidsminder med gravhøje i den skønne natur.

Det kan være en god idé at tage gæster med ind på en fælles oplevelse på Museet på Torvet. Måske giver det også inspiration til at køre en ferietur rundt i den kommende nye kommune.

Læs hele artiklen på www.norddjurs.dk

Kilde: Norddjurs Kommunes hjemmeside

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem på din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam