Tak til
 






  
05/05 2023

Bestyrelsen bag Trustrup Skater Park håber på bygge-start midt i august

Efter lange og seje forhandlinger med DSB er Trustrup Skater Parks lejekontrakt endelig på plads. Så nu har bestyrelsen bag skaterparken søgt Grenaa Kommune om byggetilladelsen.


– Der vil jo desværre gå endnu en tid med at vente på denne. Vi forventer dog stadig, at vi kan komme i gang med byggeriet medio august. Hvis der ikke da kommer indsigelser fra borgernes side omkring vores fantastiske projekt, siger formanden for bestyrelsen bag Trustrup Skater Park, Keld Jeppesen, og han forsætter:
– Vi har holdt et åbent bestyrelsesmøde, hvor vi indbød kommende naboer til orientering om projektet. I den forbindelse er vi blevet klar over, at der er en nabo, der ikke ønsker skaterparken opført, grundet bekymring for støj. Det har vi taget til efterretning, og har derfor målt de forskellige baner op med afmærkning af arealerne. Vi har valgt at flytte selve »Skater/ BMX/inline-banen« tættest på Kulturhuset Stationen, da eventuelle støjgener så vil være afdæmpet af de store halbygninger. Støjværn omkring denne bane vil kunne etableres, hvis det viser sig at være en nødvendighed. Vi mener dog ikke, at der vil være væsentlige støjgener, da vi har set »Byggeren«, som ligger i Randers, midt i et boligkvarter - og uden støj problemer, siger Keld Jeppesen.
– Det går heldigvis godt med at få sponsorer, men vi vil stadig gerne have flere, da udgifterne til byggeriet jo skal dækkes. Vi er dog nået så langt nu, at vi kan gå i gang, og vi venter stadig på tilbagemeldinger fra fonde, som skulle være opnåelige, siger Keld Jeppesen. Alle sponsorer kan få skilte opsat på de baner, de sponsorerer penge/materialer til.
– Så sidder du og kunne ønske dig en reklameplads, og samtidig kunne sige, at du støtter så godt et projekt til ungdommen, kan vi til gengæld tilbyde bannerplads, hvor toget passerer 2 gange i timen på vejen til Grenaa/Århus, siger Keld Jeppesen. Trustrup Skater Park kan vi kontaktes via mail: trustrupskaterpark@ ofir.dk, eller tlf: 86334240/ keld jeppesen. Indtil nu kan skaterparken allerede sige tak til: Ålsrode Tømrerfirma, Gert Svith, Grenaa Isolering, Nordea Danmark Fonden, og Kvik Køkken Egå, som alle har givet tilsagn om støtte.
– Samt troet på projektets muligheder, der vil komme specielt vores unge til gavn og glæde her i Trustrup. Ja, endog hele Østjylland, hvis man har lyst til at bevæge sig herud. Vi har tilsagn om støtte fra fonde, når banen er bygget, og selve vedligeholdelsen samt driften er jo en væsentlig faktor, for at det hele forsat bliver en succes. Også en tak til Grenaa Kommune/ Preben Brandstrup, samt ungdomsskolerne, som tog så godt imod vores ide, at vi turde satse og knokle deruda’ for at få det til at lykkedes, slutter Keld Jeppesen.

Kilde: Grenaa Bladet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem på din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam