|
|
|
05/05 2023 Lars Møller i tænketank under Region Midtjylland
Vækstforum Region Midtjylland har inviteret Grenaaog Norddjurs-politikeren, Lars Møller (S), til at deltage i en tænketank, hvor man skal drøfte regionens udviklingsmuligheder indenfor området oplevelsesøkonomi og turisme.
 Grenaa- og Norddjurs-politikeren Lars Møller er blevet medlem af en tænketank under Region Midtjylland.
|
– Jeg er glad for at blive indbudt til denne tænketank under den midtjyske region. Det passer jo fint med, hvad vi skal beskæftige os med i Udvalget for Kultur & Udvikling i Norddjurs Kommune, siger Lars Møller, der er formand for dette udvalg. Han er endvidere medlem af Grenaa Byråd for Socialdemokratiet. Her har han på udvalgsniveau sæde i Teknisk Udvalg.
– Jeg har jo tidligere deltaget i rundbordssamtaler om samme emne, så det er jo helt i tråd med hvad der skal foregå i tænketanken. Det er vigtigt, at vi i Norddjurs - og resten af Djursland for den sags skyld - får hægtet os på udviklingen i regionen - blandt andet ved at få skabt kontakter og netværk ud over området. Og det kan dette tænketanks-arbejde jo være et skridt til. Jeg ser frem til at få smidt både Nordog Syddjurs på bordet, idet der skal tænkes tanker til fordel for oplevelses-økonomien og turismen i Region Midtjylland, siger Lars Møller, der til daglig er produktionstekniker på Sapa Profiler A/S i Grenaa. Tænketanken forventes at holde tre møder i Silkeborg. Det første møde afholdes onsdag den 16. august på Gl. Skovridergaard i Silkeborg. Af medlemmer af tænketanken i øvrigt kan blandt andre nævnes Thomas Bloch Ravn, direktør for Den Gamle By i Århus, Henrik Herold, direktør for Randers Regnskov, og Finn Lyck, direktør for Sport Aarhus Event.
Kilde: Grenaa Bladet
sof
|
|
|
| Nyhedsstrøm | | Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem på din hjemmeside. |
| Net Nyt | Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her
Download programmer for sikring af din PC - her
Brug for antispam til din mailserver - antispam
|
|