|
Viden og nye ideer er vejen frem for Danmark. Det mener regeringen, og hvordan skal Djursland så tackle den melding. Mandag 11. september kan erhvervsfolk i området mødes med kollegerne, og de får et godt oplæg til workshoppen. Professor Nina Smidt, Handelshøjskolen i Århus, lægger op til fremtidens konkurrence på viden, uddannelse og kompetence. Det finder sted på AMU-Djursland.
Oplægget fra Nina Smidt er grundlag for dagens workshops, hvor erhvervsfolkene på egnen kan analysere og se sammenhænge og nye mulighederne. Og vigtigt er det. Det handler reelt om at overleve og finde nye veje, så også de unge kommer på arbejdsmarkedet og har lyst til at blive boende på Djursland nær attraktive virksomheder. Vær med i startskuddet til masterplan
Workshop og oplæg er vigtigt – også for Djurslands Erhvervsråd. Erhvervskonsulenter fra rådet skal inden nytår præsentere en masterplan for Djurslands Udviklingsråd. Den skal komme med et bud på en plan, der kan få virksomheder, institutioner, organisationer og den kommunale verden til at træffe beslutninger og skubbe Djursland i den rigtige retning.
Workshoppen 11. september er åben for interesserede indenfor folkeskolen, ungdomsuddannelser, højskoler, efterskoler, voksen- og efteruddannelsesinstitutioner, arbejdsformidlingen, faglige organisationer, A-kasser, organisationer fra det lokale erhvervsliv og repræsentanter fra virksomheder og den kommunale forvaltning. Kontakt Erhvervsrådet Direktør Finn Pedersen eller erhvervskonsulent Bo Kristensen, Djurslands Erhvervsråd, besvarer spørgsmål på tlf. 87 74 81 81. |