Tak til
 






  
05/05 2023

Fire hænder på ét flygel i kulturhuset

Tamara Hougaard og Birgit Juhl sætter sig til tangenterne i Kulturhuset Pavillonen i Grenaa onsdag d. 20. september kl. 19.30. Det er Grenaa Kunst- og Musikforening, der har inviteret de to pianister til at slå sig løs på det store dejlige flygel i kulturhuset.

Fire hænder på ét flygel i kulturhuset

Tamara Hougaard og Birgit Juhl sætter sig til tangenterne i Kulturhuset Pavillonen i Grenaa onsdag d. 20. september kl. 19.30. Det er Grenaa Kunst- og Musikforening, der har inviteret de to pianister til at slå sig løs på det store dejlige flygel i kulturhuset.

Der bliver kendte og ukendte toner, blide melodier og vilde rytmer, gammelt og nyt. Musikken er af Bach, Brahms, Dvorak, Debussy, Gavrilin, Khatjaturjan - og et par kendte film-melodier dukker også op undervejs, så publikum bli’r fristet til at nynne lidt med.

– Jeg glæder mig til at spille Gavrilins musik; de fleste har nok aldrig hørt om ham. Det er pragtfuld musik, fuld af humor og billeder, siger Tamara Hougaard.




Birgit og Tamara er kendt af mange i Grenaa, bl.a. for deres arbejde i Grenaa Musikskole.

– Jeg håber da, at nogle af vores elever har lyst til at høre deres lærere spille. Det er jo ikke så tit, der er lejlighed til at høre fire-hændigt klaverspil. Og sådan et flygel og fire hænder - det er næsten som et stort orkester, siger Birgit Juhl.

Kilde: Grenaa Bladet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem på din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam