|
Senior Erhverv Grenaa er et frivilligt netværk bestående af ledige på 50 år eller derover, som hjælper hinanden med at komme i arbejde.
– De gode resultater fra sidste år fortsætter her i 2006. Rigtig mange medlemmer får job, siger formanden for Senior Erhverv Grenaa, Herdis Nielsen, og fortsætter:
– Der er brug for mange seniorer på arbejdsmarkedet her i en tid med meget lav ledighed, og Senior Erhverv Grenaa er en effektiv genvej til at genvinde fodfæstet på arbejdsmarkedet, siger hun.
På den baggrund inviteres der altså til åbent hus i Senior Erhverv Grenaa’s lokaler på Århusvej i Grenaa på torsdag den 28. september. Mellem kl. 12.00 og 13.00 vil der blive serveret et let traktement. Derfor er det vigtigt, at man tilmelder sig på forhånd - og senest tirsdag den 26. september - enten pr. mail: info@seniorerhvervgrenaa.dk eller pr. tlf. 86 32 33 55.
Åbent hus-arrangementet udgør opstarten af en efterårskampagne for voksne ledige på Djursland, der vil blive afviklet som en tretrins-raket her i efteråret 2006. |