Tak til
 






  
05/05 2023

SF: Indfør bompenge i Århus!

Et klart flertal af indbyggerne i Stockholm har søndag sagt ja tak til at gøre forsøget med bompenge permanent.

SF: Indfør bompenge i Århus!

Et klart flertal af indbyggerne i Stockholm har søndag sagt ja tak til at gøre forsøget med bompenge permanent.

Derfor bakker SF i hele Århus-regionen nu op om gøre det muligt for danske kommuner at indføre bompengesystemer. Og Århus er sammen med København oplagte steder at indføre systemet, udtaler SF.

– Erfaringerne med forsøget med bompenge i Stockholm har været ovenud positive. Biltrafikken er faldet med 22%, forureningen er reduceret mærkbart - og søndag stemte et flertal på 52% af stockholmerne for at gøre ordningen permanent. Dermed følger Stockholm efter bl.a. Oslo og London, der har haft stor succes med bompenge. Den succes skal vi også udnytte i Danmark, hvor både København og Århus vil kunne have stor gavn af et bompengesystem, udtaler folketingsmedlem Morten Homann.

– De store danske byer er ved at sande til i trafik, og det er nødvendigt at give nogle nye redskaber, hvis vi skal problemet til livs. Ude i verden omkring os har man for længst indset, at der ikke er nogen vej uden om at begrænse biltrafikken. Bompenge reducerer trafikken markant - og der kommer penge til tiltrængte investeringer i den kollektive trafik. Bompenge vil med lethed kunne finansiere f.eks. et nyt letbanesystem i Århus, påpeger regionsrådsmedlem Jonas Dahl.

– Nu har vi på Djursland sikret, at Grenaabanen bliver hurtigere og bedre. Det er også fremskridt med at få den kollektive trafik i Østjylland og i Århus by til at hænge sammen. Så nu er tiden inde til at bilisterne betaler bompenge - eller lader bilen stå. Bompenge i Århus vil være en gevinst for hele regionen, ikke kun for Århus. Jeg glæder mig til togrejsen til et Århus med færre biler, udtaler byrådsmedlem i Norddjurs Mads Nikolajsen.

– Derfor vil SF’s forslag give kommunerne mulighed for at opkræve bompenge. Det er altså en lokal, kommunal beslutning - som mange også borgerlige lokalpolitikere kan se behovet for, men det kræver en lovændring for at kunne træffe den. Til gengæld vil SF’s forslag forhindre, at det bare bliver en pengemaskine: Indtægterne øremærkes til trafikanlæg eller til drift af kollektiv trafik. Det vil i Århus være helt oplagt at bruge på en letbane, så byrådsflertallet ikke skal finansiere den med sociale nedskæringer, slutter Morten Homann.


Kilde: Grenaa Bladet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem på din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam