Tak til
 






  
05/05 2023

Børne- og unge-formand: Det kan ikke lade sig gøre at spare 4 mio. kroner uden at det gør ondt

Som Norddjurs Kommunes budget for 2007 ligger lige nu - det vil sige inden 2. behandlingen den 11. oktober - så ser det ud til, at børne- og unge-området skal spare cirka 4,2 mio. kroner. Og det kan man ikke uden, at det på visse områder får negative konsekvenser, indrømmer formanden for Børne- og Ungdomsudvalget, Leif Lahn Jensen (S)

Børne- og unge-formand: Det kan ikke lade sig gøre at spare 4 mio. kroner uden at det gør ondt

Som Norddjurs Kommunes budget for 2007 ligger lige nu - det vil sige inden 2. behandlingen den 11. oktober - så ser det ud til, at børne- og unge-området skal spare cirka 4,2 mio. kroner. Og det kan man ikke uden, at det på visse områder får negative konsekvenser, indrømmer formanden for Børne- og Ungdomsudvalget, Leif Lahn Jensen (S)

– Der bliver i alt to ugers ferielukket i dagplejen og i daginstitutionerne i sommerferien. Derudover bliver der lukket fredag efter Kr. Himmelfartsdag, Grundlovsdag samt hele d. 24 og 31. december. Jeg har aldrig været glad for ferielukninger på børnepasningsområdet - af mange årsager. Det er fleksibiliteten overfor børnefamilierne, det går ud over. Det, at det gør det meget sværere for dem at holde ferie sammen, og det, at personalet skal tvinges til at holde ferie i nogle bestemte uger, siger Leif Lahn Jensen, og fortsætter:

– Vi har så kigget på i udvalget, om vi så ikke skulle holde SFO, dagplejen og institutionerne lukket på de samme uger, for at imødekomme forældrenes ønske om dette. Blandt andet derfor har vi undgået en ekstra uges lukket i SFO, så de også er på 2 ugers ferielukket i sommerferien, siger udvalgsformanden.

– Det, som gør, at jeg og resten af S går med til disse besparelser, er udelukkende for at undgå, at det ikke skal gå for meget ud over kvaliteten i vores skoler og børnehaver, og for at undgå at ramme de svageste. I budgettet har vi bevidst gået efter de områder, hvor vi mener, at vi holder de svageste grupper fri. Derfor har vi ikke ønsket at spare på bl.a. Djurslandsskolen, Djurshøj, støtte krævende børn, Heldagsskolerne og PPR. Bare for at nævne nogle af de forslag, som har været fremme i budgetbehandlingen, siger Leif Lahn.

– Vi har også undgået de områder, hvor vi mener, at nu har vi sparet nok de sidste mange år, og nu kan vi simpelthen ikke mere. Her kan nævnes skolernes timetal, tandplejen, 10 Klasse-Center Djursland og ungdomsskolen - for blot at nævne nogle få stykker. Det har så endt med besparelser på ferielukning, højere forældrebetaling i SFO, kontanthjælp og Folkeskolens fælleskonti. Vi har også besluttet, at der var penge at hente i forebyggende foranstaltninger, altså nedbringelse af antallet af anbragte børn uden for hjemmet. Det har så også gjort, at vi var nødt til at friholde de forebyggende ting fra besparelser, såsom PPR, støttekrævende børn, sundhedsplejen og ungdomsskole og klubber. For det er disse ting, som kan hjælpe os med at forebygge overfor børn og unge. Vi har ydermere afsat et ekstra beløb på 200.000 kr. til at starte en ekstra klub op i Norddjurs, lige netop for at følge op på de unge, siger Leif Lahn Jensen.

– Så alt i alt synes jeg, at vi har undgået de store og meget svære besparelser, men det er klart, at vi ikke kan spare ca. 4 mio. kr. uden at lave noget som gør ondt. Og når Torben Jensen i medierne siger, at det ikke går ud over kvaliteten, og at det er svært at bevare pessimismen, så er det jo ikke helt rigtigt. Jeg føler stadigvæk, at vi har ramt nogle steder, som jeg helst ville undgå, hvis jeg kunne. Men jeg føler, at vi i det store og hele er landet fornuftigt, og er selvfølgelig meget glad for, at vi socialdemokrater har stået fast i vores syn på kvaliteten, som vi holdt så meget fast på til budgetseminaret, og at Venstre, Borgerlisten og Dansk Folkeparti har forstået dette, og nu valgt at følge vores henstillinger omkring det at lave et forsvarligt budget for 2007, slutter Leif Lahn Jensen.


Kilde: Grenaa Bladet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem på din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam