|
|
|
05/05 2023 Indsamlere hjalp Røde Kors i Glesborg med at indsamle hele 50.038 kroner!
Så lykkedes det endelig for Dansk Røde Kors i Nørre Djurs at runde den magiske landsindsamlings-grænse - 50.000 kroner. Det skete søndag den 1. oktober, hvor 55 indsamlere hjalp Røde Kors-afdelingen i Glesborg med at indsamle 50.038 kroner.
Indsamlere hjalp Røde Kors i Glesborg med at indsamle hele 50.038 kroner! | Så lykkedes det endelig for Dansk Røde Kors i Nørre Djurs at runde den magiske landsindsamlings-grænse - 50.000 kroner. Det skete søndag den 1. oktober, hvor 55 indsamlere hjalp Røde Kors-afdelingen i Glesborg med at indsamle 50.038 kroner. | |
– Det er jo et mål, som vi har sigtet efter at nå i flere år, men uden at nå tættere på end lige ved og næsten. Men nu lykkedes det altså, og det er vi selvsagt meget stolte af, siger formanden for den lokale Røde Kors-afdeling, Rosa Hansen.
Hun retter i den forbindelse en stor tak til såvel indsamlere som de mange bidragydere, der hver især har medvirket til at bryde »den magiske barriere« hvad angår Røde Kors-indsamlinger i Nørre Djurs. |
Røde Kors-afdelingen i Glesborg er en kende stolt. For første gang nogensinde lykkedes det afdelingen at indsamle over 50.000 kroner i forbindelse med en landsindsamling. Her ses formanden Rosa Hansen (nr. 2 fra venstre) sammen med nogle af de frivillige hjælpere i lokalafdelingen. |
| |
– De sidste indsamlere meldte sig så sent som søndag morgen, og det blev jo udslagsgivende for, at vi nåede over de 50.000 kroner. Der var mange kendte ansigter blandt indsamlerne, men også flere nye, og det er jo dejligt, at vi får nye kræfter ind i indsamlingsarbejdet. Jo flere vi er, jo flere penge kan vi samle ind til Røde Kors’ hjælpearbejde, siger Rosa Hansen.
Indsamlingen fik påny uvurderlig indsamlings-assistance fra efterskolen i Fjellerup, og som noget nyt meldte der sig også et lille hold fra institutionen »Grenen« i Glesborg.
Alle de indsamlede penge blev efterfølgende talt op i BG Banks Glesborg-afdeling, hvor filialchef Helga Jørgensen gjorde døren og porten vid, så pengene kunne blive talt op og passet på inden videresending til Røde Kors-hovedkontoret i København.
|
Kilde: Grenaa Bladet
sof
|
|
|
| Nyhedsstrøm | | Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem på din hjemmeside. |
| Net Nyt | Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her
Download programmer for sikring af din PC - her
Brug for antispam til din mailserver - antispam
|
|