Tak til
 






  
05/05 2023

Aktiviteter for børn i efterårsferien mandag 16. til fredag 20. oktober 2006 kl. 10-16

Tiden er inde til at holde ferie – holde kartoffelferie.

Aktiviteter for børn i efterårsferien mandag 16. til fredag 20. oktober 2006 kl. 10-16

Tiden er inde til at holde ferie – holde kartoffelferie.

På Dansk Landbrugsmuseum tager vi, ligesom bønderne altid har gjort det, kartofler op, når børnene har efterårsferie. Enhver kan komme i marken og grave kartofler op, finde små og store ... pille alle kartofler op!

Bær kartoflerne i hænder eller kurve til køkkenet, hvor det dufter af madmors flittige arbejde og lav sammen med hende de dejligste kartoffelpandekager.

Tiden er også inde til at fylde spisekammeret med dét, der var i overflod – ferien giver dig mulighed for at lave æbleringe i krans og gemme både æbleduft og æblesmag til den kolde vinter.

Efteråret gav bonden glæde: glæde over at alt årets arbejde med husdyr samt slid i mark og have gav nytte. Inde i museet kan du lytte til fortællingen om, hvordan den gode kartoffel lidt efter lidt fik hæderspladsen på de danske middagsborder.

Fodring og malkning foregår kl. 11-12.

Det koster 10 kr. at deltage i børneaktiviteter.

Den gamle smedje

I den gamle smedje kan man hver eftermiddag opleve, at det gloende jern blive formet til nyttige ting.

Hestevognskørsel

Der vil være mulighed for en køretur i hestevogn i området omkring den gamle herregård. Turen koster 10 kr. for børn og 20 kr. for voksne.



Kilde: Dansk Landbrugsmuseum

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem på din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam