|
Som indsamler skal man blot afsætte tre timer søndag eftermiddag den 10. december til at gå rundt fra dør til dør. – I år vil »julegaven« blandt andet gå til at styrke et stort slumområde i Nairobi i Kenya markant, hvor 60.000 beboere skal støttes i bæredygtige aktiviteter omkring både uddannelse, rettigheder, sanitet og initiativer rettet mod udsatte børn. Folk fra Mellemfolkeligt Samvirke er netop vendt hjem fra et besøg i Nairobis slum. Jeg valgte at støtte projektet, fordi jeg synes, det er en smuk tanke, at give en julegave til fattige i Afrika. Julen er hjerternes fest, og især ved denne højtid gælder det om at hjælpe hinanden og vise hinanden næstekærlighed, siger Sofie Bak Thorup, der håber at sagen vækker interesse, og giver flere lyst til at melde sig som indsamlere.
– Dermed gør man en forskel, og bidrager til at give verdens fattigste en julegave, siger Sofie Bak Thorup, der kan kontaktes, hvis man vil melde sig som indsamlere, eller har spørgsmål.
Det kan ske på tlf. 8633 6206 eller 2494 3264 og mail: sofie@bak-thorup.dk.
På www.ms.dk/landsindsamling kan man også melde sig som indsamlingsleder eller indsamler, samt læse mere om projektet. |