|
Med stringens analyseres manegement-sprogets forkrøblede livssyn. Det menneske som tror at verden åbner sig for det, er i virkeligheden blevet lukket inde i sin egen historie. Vi er ved at miste evnen til at forholde os til den anden. Der findes ikke kun ”jeg”, men også ”du” og ”I”, men vi skrumler rundt i en selvevaluerende kultur som gør os uden sans for varieteten i den menneskelige udfoldelse.
Jørgen I. Jensen stiller kristendommens tredje historie op som den mulighed der kan få det moderne menneske til at opdage forvandlingens mulighed. Der er nemlig ikke kun min egen historie – der er også den historie som kan krydse livet og åbne muligheder. Det er dog ikke en oneliner – det er ikke stereotype ord og vendinger; men en historie der kræver menneskets nærvær, åndelighed, sjælsstyrke, længsel efter sandhed.
Det er et humoristisk og velskrevet opgør med et forarmet menneskebillede. Klicheerne får lov til at stå i hele deres rædsel. Opgør kan ofte blive skingre og pege fingre, og man kan have en fornemmelse af at forfatteren har fået nok af mennesker. Sådan er det ikke med denne bog. Her er et menneske der er kritisk mod vores måde at lukke os selv inde i ligegyldig biografisme på, men man mærker at det ærgrer ham fordi han ser menneskets muligheder hvor det ikke snyder sig selv og gør sig dummere end nødvendigt. Bogen er et lidenskabeligt ”ja” til mennesket og et skarpt og analytisk ”nej” til den automatik-tænkning der hele tiden præsenteres i værdibaseret vås inden for alle fag.
Bogen burde være indledningen til et sundt opgør med samtidens automat-retorik for her er endelig én der hævder at mennesket er en enestående skabning når det tør krydses af livet (historien) og tør blive – og tilmed tør indrømme at bedst er det at turde tro at man frit og kvit skabes og bliver til ud af fremtiden med en klog tanke på fortiden. |