Tak til
 






  
05/05 2023

Ny juleudsmykning i Grenaa’s gader

Så har Grenaa fået indviet sin nye juleudsmykning/-belysning. Det skete altsammen under stor festivitas på Torvet i Grenaa i lørdags.

Ny juleudsmykning i Grenaa’s gader

Så har Grenaa fået indviet sin nye juleudsmykning/-belysning. Det skete altsammen under stor festivitas på Torvet i Grenaa i lørdags.

Vejrguderne var ikke arrangementet alt for venligt stemt, omend det dog holdt tørvejr, da juletræet på Torvet - og belysningen i øvrigt inkl. de nye julestjerner i granguirlanderne i gågaderne (der er designet af Hans Sandgren Jakobsen) - skulles tændes ved 15-tiden. Til gengæld blæste det en kvart pelikan, men det forhindrede dog ikke folk i stort tal i at møde op til dette traditionsrige jule-arrangement i Grenaa. Et arrangement, der traditionen tro involverede julemusik ved FDF’ernes nisse-orkester, julemanden himself og borgmester Gert Schou og dennes barnebarn, der fra en brandstige sørgede for at tænde lyset i det store juletræ på Torvet.



Formanden for Handelscenter Grenaa, Ole Husum, holdt en tale, og her var der blandt andet en stor tak til de parter, der havde leveret økonomien til den nye juleudsmykning i Grenaa.

Arrangementet startede allerede om formiddagen med julekoncert ved Muddi & Salamidrengene og jazz i gågaderne ved Bramfri Street Paraders. Her skulle man dog være lavet af et ualmindeligt godt stof for at overvære disse optrædener, for det stod ganske enkelt ned i stænger, samtidig med, at det blæste ganske kraftigt.



Kilde: Grenaa Bladet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem på din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam