Djurslandsportalen.dk

Et bioethanol-anlæg ved Grenaa Havn vil koste cirka 750 mio. kroner, og være rentabelt fra dag 1 - selv uden et hjemmemarked. Det er konklusionen ovenpå et omfattende analyse-arbejde. Nu mangler der »blot« en investor, der vil skyde det nødvendige antal millioner ind i projektet.

Bioethanol-anlæg ved Grenaa Havn vil koste cirka 750 millioner kroner!

Et bioethanol-anlæg ved Grenaa Havn vil koste cirka 750 mio. kroner, og være rentabelt fra dag 1 - selv uden et hjemmemarked. Det er konklusionen ovenpå et omfattende analyse-arbejde. Nu mangler der »blot« en investor, der vil skyde det nødvendige antal millioner ind i projektet.

Allerede i dag kan det lade sig gøre at producere bioethanol (et biobrændselsstof, som kan blandes i benzinen så CO2-udslippet ved bilkørsel mindskes) på markedsvilkår, selv om hele produktionen - som situationen er i dag - skal eksporteres ud af Danmark. Ved at samkøre produktionen med biogas (Djurs Bioenergi) og varmeproduktion (Dong Energy’s kraftvarmeværk i Grenaa) opnås en symbiose, der både giver god økonomi og samtidig minimerer de miljømæssige konsekvenser af produktionen.

Disse konklusioner fremgår af et analysearbejde, som det rådgivende ingeniørfirma NIRAS A/S og Brandstrup Consult v/ Svend Brandstrup Hansen har gennemført, og som finansieres af Grenaa Kommune, Djurslands Udviklingsråd, Århusegnens Andel, Dong Energy, DjursHalm, NRGi samt Djurs Bioenergi.

Resultatet af arbejdet blev onsdag i sidste uge fremlagt i en rapport på et pressemøde på Grenaa Havn. Det skete på et tidspunkt, hvor der fra mange sider er forventninger til, at den danske regering snart spiller ud med et initiativ, der vil gøre det obligatorisk at blande bioethanol i benzinen. Noget, der med ét slag vil skabe et hjemmemarked, og dermed gøre biothanol-produktion ved Grenaa endnu mere interessant for potentielle investorer.

Pressemødet blev ledet af direktør i Djurslands Erhvervsråd Finn Pedersen, og desuden medvirkede borgmester Gert Schou fra Grenaa Kommune, Svend Brandstrup Hansen fra Brandstrup Consult, chefkonsulent Erik Wormslev og Anne Seth Madsen fra NIRAS A/S samt direktør for Grenaa Havn A/S, Henning Laursen. Læg dertil repræsentanter fra diverse samarbejdspartnere foruden et større presseopbud - så der var trængsel i »Pakhuset« bag Grenaa Havnekontor på Nordhavnsvej onsdag eftermiddag i sidste uge.

Store perspektiver

– Resultatet af analysearbejdet er særdeles opmuntrende og rummer store perspektiver for Grenaa og Djursland. Med en symbiotisk produktion, der foruden biogas også kan rumme biodiesel og flere andre elementer, vil vi kunne skabe en bæredygtig produktion med små miljømæssige påvirkninger. Det vil være meget interessant for landmændene på Djursland, der skal levere råvarerne i form af foderkorn, og får foder retur til den animalske produktion, siger Svend Brandstrup Hansen.

– Og nok så interessant foder, der vil være 30% billigere end det vi betaler nu, sagde svineproducenten Cay Wulff Sørensen, der er formand for Djurs Bioenergi.

– Med den planlagte placering af produktionsanlægget umiddelbart nord for Grenaa Havn vil vi samtidig slå flere fluer med ét smæk: Vi kan udnytte den umiddelbare adgang til at eksportere fra havnen uden at skulle belaste vejnettet. Tilkørslen med råvarer kan ske via det veludbyggede ringvejsnet omkring Grenaa - uden at genere beboede områder. Renseanlægget ved Fornæs har ledig kapacitet, der kan rumme produktionen af bioethanol, og den minimale påvirkning af miljøet kan nemt håndteres, fordi placeringen er ud til åbent hav, siger Svend Brandstrup.

Lastbil-transporten til og fra anlægget vil på sigt også kunne udnytte en planlagt nordlig omfartsvej, der vil forbinde havne-området med Randers-landevejen. Det vil sige med endnu mindre miljøpåvirkning af beboede områder til følge, end der ville være i dag.

Dong vil ikke være med som investor

Man gjorde på pressemødet meget ud af at pointere, at anlægget i Grenaa og Dong Energy’s nu kuldsejlede bioethanol-projekt ved Studstrup-værket i Århus skulle holdes helt adskilte. Dong Energy har da også meget klart meldt ud, at selv om Studstrup-projektet ikke bliver til noget, så får det ikke Dong til at rykke investeringen til Grenaa. Her vil man kun agere samarbejdspartner i forhold til, at kraftvarmeværket i Grenaa, der har mistet store kunder på det seneste, er interesseret i at fylde den ledige kapacitet ud ved at levere varme (damp) til produktionen på bioethanol-anlægget i Grenaa. Dong’s investering vil således begrænse sig til det at bygge en rørledning til anlægget ved Grenaa Havn.

Så investorerne skal altså findes et helt andet sted. OK Benzin, Karsten Ree fra Den Blå Avis, Århusegnens Andel og lokale landmænd er alle potentielle investorer, men ingen af disse har har truffet beslutning herom endnu. Betydelige tyske og norske selskaber har i øvrigt også udvist interesse for projektet, så selv om Dong har givet projektet en kurv, så forventer folkene bag rapporten, at perspektiverne for et anlæg ved Grenaa Havn er så løfterige, at det automatisk vil tiltrække de investorer der skal til, for at anlægget kan blive til virkelighed. Sker det vil der være 50 nye arbejdspladser til Grenaa - samt cirka 250 afledte arbejdspladser.

– Det er et fantastisk projekt med en enorm synergi-effekt mellem de forskellige involverede parter. Beliggenheden er desuden optimal. Vores havne-område er i forvejen udlagt til industri med særlige beliggenhedskrav, så den ligger lige til højrebenet. Jeg vil endda vove den påstand, at ingen borgmester i Danmark kan tilbyde en lignende placering. Det vil sige, hvor miljøpåvirkningen er så lille, som der her er tilfældet, sagde borgmester Gert Schou.

Dette udsagn understøttes af, at formanden for DN (Danmarks Naturfredningsforening) har meldt positivt ud i forhold til planerne omkring etablering af et bioethanol-anlæg ved Grenaa Havn.

Flere forskellige scenarier

Analysen opererer med scenarier, der alle beregnes ud fra en samlet produktion af 150.000 kubikmeter ethanol. Ét, hvor al materialet forarbejdes til ethanol og tørstof (sidstnævnte skal anvendes til dyrefoder). Det vil kræve en investering på 742 mio. kroner, og vil give et årligt resultat - før renter, afskrivninger og skat - på cirka 132 mio. kroner.

I et andet scenarie anvendes en del af materialet til biogas, der leveres til Grenaa Kraftvarmeværk, som til gengæld leverer varme til ethanol-anlægget. Her er overskuddet en 19-27 mio. kr. lavere, men til gengæld forudsætter dette scenarie kun en anlægs-investering på 664 mio. kroner. Alle disse beregninger hviler på en meget konservativ vurdering af det fremtidige niveau for ethanolprisen på 3,75 kr. pr. liter. Den aktuelle markedspris er imidlertid 4,77 kr. pr. liter, og forventningen til prisudviklingen er, at den vil være opadgående, da ethanol-markedet er i vækst. Desuden kan man sagtens forestille sig, at man fra politisk side vil støtte produktionen af bioethanol ved at lave en afgiftsnedsættelse af den miljøvenlige bio-benzin, som bliver udviklet i den forbindelse. Det vil stimulere markedet for benzin med bioethanol, og dermed gøre produktionsanlægget i Grenaa endnu mere rentabelt - for ikke at sige profitabelt.

Kilde: Grenaa Bladet

sof