|
Socialdemokraterne på Djursland skal som bekendt vælge ny folketingskandidat efter Jan Petersen.
– Det bliver en stor opgave at afløse Jan Petersen, som har arbejdet ihærdigt for Djurslands interesser. Det er utrolig vigtigt for Djurslands fremtid, at der er en person som kan fortsætte og udvikle dette arbejde. Jeg tror på, at den rigtige afløser er Malte Larsen, og vil derfor gerne varmt anbefale medlemmerne at støtte hans kandidatur. Jeg lærte Malte Larsen at kende gennem arbejdet med at danne Norddjurs Kommune, hvor vi arbejdede sammen i den politiske styregruppe. Malte er fremtidens mand for Djursland. Han har potentialet, engagenmentet, visionerne og den personlige kraft til at være vores tydelige talerør på Christiansborg. Han har energien og evnen til at sætte mål for Djursland og gennemføre dem. Malte vil arbejde udviklingsorienteret for Djursland i mange år. Jeg kan kun give Malte mine bedste anbefalinger, slutter Kirsten Wyrtz. |