|
|
|
05/05 2023 Kære Flemming Hansen (C): Kvik bemærkning forpligter!
En delegation af borgmestre og erhvervsfolk fra Djursland og Randers-området besøgte den 4. december 2006 trafikminister Flemming Hansen med det ærinde at gøre opmærksom på, at der fortsat er et behov for at færdiggøre motortrafikvejen Sdr. Borup-Assentoft.
Kære Flemming Hansen (C): Kvik bemærkning forpligter! | En delegation af borgmestre og erhvervsfolk fra Djursland og Randers-området besøgte den 4. december 2006 trafikminister Flemming Hansen med det ærinde at gøre opmærksom på, at der fortsat er et behov for at færdiggøre motortrafikvejen Sdr. Borup-Assentoft. | |
| |
I den efterfølgende reportage på TV2/Østjylland gav ministeren ros og forståelse for delegations ærinde, men ingen løfter om handling på nuværende tidspunkt.
For at sætte lidt trumf på sine udtalelser kom ministeren endelig med en kvik bemærkning om, at hvis denne vej var så nødvendig, kunne Århus Amt jo have bygget den for længst.
Som formand, henholdsvis næstformand for udvalget for Miljø og Trafik i Århus Amt i perioden 1994 til 2002 kan jeg forsikre ministeren om, at udvalget arbejdede ihærdigt for gennemførelsen af både Søften-Skødstrup og Sdr. Borup-Assentoft-forbindelsen. |
|
| |
Da staten overlod de pågældende vejstrækninger til Århus Amt pr. 1. 1. 1998, gik udvalget straks i gang med at planlægge disse vejforbindelser.
Ministeren er til fulde klar over, at amtets del af Søften-Skødstrup motorvejen er tæt på at være bygget. Kun ministerens og Vejdirektoratets langsomhed gør, at den desværre endnu ikke er tæt på færdiggørelse på de strækninger, som er statens ansvar.
Vedr. Sdr. Borup-Assentoft motortrafikvejen er status, at Århus Amt har afholdt udgifter til projektering og VVM-undersøgelse, og beløb var afsat til anlæg i budgetårene 2007-2010. På grund af amtets ophør 31. 12. 2006, er amtet desværre ikke i stand til at afslutte opgaven.
Derfor vil det være nærliggende, at ministeren overtager projektet fra Århus Amt i den takt, som amtet havde planlagt. Ministerens kvikke bemærkning forpligter. Med venlig hilsen Lotte Horneman Amtsrådsmedlem (V) Sommerlyst 6 8500 Grenaa |
Kilde: Grenaa Bladet
sof
|
|
|
| Nyhedsstrøm | | Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem på din hjemmeside. |
| Net Nyt | Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her
Download programmer for sikring af din PC - her
Brug for antispam til din mailserver - antispam
|
|