|
– Mange tandhjul skal passes ind i hinanden, og der skal nok gydes lidt olie på, sagde politimesteren.
Han takkede dommeren og rettens medarbejdere for et godt og dygtigt samarbejde og for, at politiet blev vist stor imødekommenhed, når man i sidste øjeblik kom med en anholdt til fremstilling i grundlovsforhør.
– Alt i alt har der været en god gennemførelse af vores fælles ansvarsområde, sagde politiets lokale chef. En vemodig dag
Formanden for advokaterne i Grenaa Retskreds, advokat Ole Husum, betegnede det som en vemodig dag med nedlæggelsen af retskredsen.
– En retsepoke i Grenaa er slut, og en ny skal begynde, sagde Ole Husum, der var glad for, at der bliver et afdelingskontor i Grenaa.
Der er nu ansat fem jurister og ni kontorfunktionærer ved Retten i Grenaa. Fra 1. januar bliver der kun fem kontorfunktionærer, mens juristerne vil køre hertil fra Randers i det omfang, det er nødvendigt, og der er berammet retsmøder. Skønsmæssigt vil godt halvdelen af alle sager, der skal behandles i retten, fortsat kunne afgøres i Grenaa. |