Tak til
 






  
05/05 2023

Statsamtet Århus lukker

Alle landets statsamter og Københavns Overpræsidium nedlægges som et led i kommunalreformen og erstattes af 5 statsforvaltninger.

Statsamtet Århus lukker

Alle landets statsamter og Københavns Overpræsidium nedlægges som et led i kommunalreformen og erstattes af 5 statsforvaltninger.


Det betyder, at Statsamtet Århus, Marselis Boulevard 1, 8000 Århus C, lukker ved årsskiftet. I stedet opretter Statsforvaltningen Midtjylland et afdelingskontor i Århus. Statsforvaltningen Midtjylland får hovedkontor i Ringkøbing. Statsamtets medarbejdere følger med til Statsforvaltningen Midtjylland. Alle sager begynder som udgangspunkt på hovedkontoret i Ringkøbing. Hvis en borger i det nuværende Århus Amt skal til møde i statsforvaltningen, afholder man det på afdelingskontoret i Århus.

Statsamtets opgaver er blandt andet sager om samvær, separation og skilsmisse, børne- og ægtefællebidrag, værgemål, adoption og forældremyndighed. Man er også sekretariat for det sociale nævn, beskæftigelsesankenævnet, jordbrugskommissionen og det regionale udviklingsråd. Desuden fører man tilsyn med kommunerne.

Med reformen samles statsamtets ekspertise i større organisationer, så man alt andet lige kan give borgerne den bedst mulige service. Statsamtet Århus’ sidste åbningsdag er den 22. december 2006.

Statsforvaltningen Midtjylland, St. Blichers Vej 6, 6950 Ringkøbing, tlf. 7256 8300, åbner for betjening den 9. januar 2007.


Kilde: Grenaa Bladet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem på din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam