Tak til
 






  
05/05 2023

Atter folkedans for begyndere på Østre Skole

Tirsdag 16. januar begynder et nyt kursus i folkedans for begyndere i Folkedanserforeningen FC-Grenaa. Det foregår på Østre Skole.

Atter folkedans for begyndere på Østre Skole

Tirsdag 16. januar begynder et nyt kursus i folkedans for begyndere i Folkedanserforeningen FC-Grenaa. Det foregår på Østre Skole.


Har man gået og tænkt på at komme i gang med at danse eller måske har lært lidt engang i tidernes morgen og gerne vil have det frisket op - så er det en let og ligetil måde at få startet på.

Folkedanserforeningen oplyser, at der for de nye deltagere bliver en grundig instruktion, og at ingen »bliver tabt på gulvet«.

– Alle får del i glæden ved at danse igennem til glad og festlig spillemandsmusik, og man lærer faktisk en masse dans i løbet af de 10 gange, siger formanden for Folkedanserforeningen FC-Grenaa, Palle Jensen.

Man kan bare møde op, som man er, den første gang. Der vil altid være en dansepartner til rådighed i form af hjælpere fra folkedanserforeningen. Der øves i Østre Skoles musiklokale om tirsdagen fra kl. 19.30 til 21.30.

Karen Lindballe tager sig af dansene, og John Eliasen sørger for musikken sammen med en flok spillemænd.

– Folkedansen er livskraftig her i Grenaa-området - selvfølgelig, fordi der er så mange og herlige danse og dertil en rigtig god og eviggrøn folkemusik. Det giver alt sammen et livligt og åbent dansemiljø og får folk til at holde fast i folkedansen – både unge og gamle, siger formanden for Folkedanserforeningen FC-Grenaa, Palle Jensen.

m.s


Kilde: Grenaa Bladet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem på din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam