Tak til
 






  
05/05 2023

Kulturhuslederen i Grenaa har sagt op!

Torsdag den 4. januar 2007 meddelte kulturhuslederen i Grenaa, Hardy Andersen, bestyrelsen bag Foreningen Kulturhuset Pavillonen, at han pr. 31. marts d. å. ønsker at fratræde som leder af Kulturhuset Pavillonen.

Kulturhuslederen i Grenaa har sagt op!

Torsdag den 4. januar 2007 meddelte kulturhuslederen i Grenaa, Hardy Andersen, bestyrelsen bag Foreningen Kulturhuset Pavillonen, at han pr. 31. marts d. å. ønsker at fratræde som leder af Kulturhuset Pavillonen.


– Baggrunden for min beslutning er, at det ikke er lykkedes mig at aflevere kulturhuset til Norddjurs Kommune på en måde, som jeg selv kan være tilfreds med. Og så må bedre og dygtigere kræfter træde til. Allerede for nogle år siden kunne jeg have valgt at gå på efterløn, og for ca. 1/2 år siden kunne jeg have valgt at gå på pension, men jeg elskede mit arbejde, og jeg havde for længe siden sat mig nogle mål, som jeg ønskede at se opfyldt, siger Hardy Andersen. Og det var:

At husets medarbejdere fik mindst overenskomstmæssig løn. At der var hænder nok til at sørge for et tilfredsstillende serviceniveau og et spændende aktivitetsniveau i årene fremover. Og at huset havde økonomi til at kunne fortsætte sine kulturelle aktiviteter i den nye storkommune.

– Desværre må jeg nu erkende, at det sidste ikke lykkedes for mig. Og det tager jeg naturligvis konsekvensen af. For mig at se skal huset nu igennem en sparerunde, der i et eller andet omfang vil ramme serviceniveauet og/eller aktivitetsniveauet. Det kunne efter min bedste overbevisning være undgået, og jeg ønsker ikke at bruge min energi på at kæmpe for et reduceret kulturhus. Jeg smækker ikke med døren, men jeg kan nok ikke lade være med at lukke den lidt hårdt efter mig, når jeg går, slutter kulturhuslederen.


Kilde: Grenaa Bladet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem på din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam