|
”Det ser godt ud. Fortsæt”. Formand for Sundhedsudvalget Jens Peter Jellesen tramper i kondicyklens pedaler, mens sundhedsplejersken kommer med gode råd. En lille svedperle toner frem på hans isse, men der er stadig 11 minutter til han er ”i mål”.
Sundhedsmessen i Kulturhuset Pavillonen er fuld gang. Boder og stande tilbyder alle mulige gode råd om kost motion, motion og livsstil, og samtidig kan man blive et komplet sundstjek rigere med måling af blodtryk, kondital, kolestorol, fedtprocent med videre. |
|
Og der er noget nær nær fuldt hus denne onsdag eftermiddag i Grenaa med lange køer ved de forskellige sundhedstjek. Oppe på scenen bagerst i den gamle festsal på Kulturhuset er der opstillet en kondicykel, hvor man kan få målt sit kondital. Jens Peter Jellesen og flere medlemmer af det øvrige udvalg har indvilliget i at lade sig teste på kryds og tværs for at finde ud af, hvordan udvalgets sundhedstilstand er.
Nede i salen sidder medlem af udvalget Jytte Schmidt (A) og rækker armen frem. Hun er i gang med det helt store sundhedstjek og er lige nu ved at målt sit blodtryk. Det ligger på 160 over 90 og er dermed normalt. ”Det er vist nok ok,” griner Jytte Schmidt, som dog fortæller at det normalt er noget lavere om aftenen, når hun har knap så travlt. Hun har også fået målt sit blodsukker, og det ser fint ud: Tallet hedder 6,6, og det skal være mellem 4 og 7.
Kollegaen fra udvalget Hans Erik Husum er også blevet målt og vejet, og han kan også fremvise gode tal. ”Blodtrykket liggr 120 over 70, pulsen er på 72, mit BMI (Body Mass Index) er på 25, 9, og konditallet er 32. Det er alt sammen helt normalt, og cirka sådan som jeg havde forventet det”, siger Hans Erik Husum.
Hans Jørgen Hitz har fået en lidt anden melding. Han har fået målt sit kolestoroltal, og det ligger i den forkerte ende. ”Jeg har faktisk fået at vide, at det nok var en god idé at gå en tur til lægen. Og det kommer da bag på mig, må jeg ærligt indrømme” fortæller medlem af Sundhedsudvalget Hans Jørgen Hitz. Til gengæld kan han glæde sig over et fint blodtryk på 140 over 80.
Oppe på kondicyklen på scenen er Jens Peter Jellesen ved at være færdig med de 15 minutters konditest. Han griber fat i et håndklæde og tørrer et par sveddråber af panden, mens han lægger de sidste kræfter i slutspurten.
”Sådan. Godt gået”, siger sundhedsplejersken, og udvalgsformanden hopper af. Han gennemgår et par hurtige målinger og kommer tilbage med resultatet. Det ser fornuftigt ud
”Mit kondital hedder 29, og det skulle optimalt gerne være omkring 30. Min fedtmåling hedder 22,8, og det er kun én procent for højt, og BMI´en er også ok. Så hvis jeg smider 2-3 kilo er det fint. Men det kommer nok også, for jeg synes selv jeg har en sund livsstil med badminton en gang om ugen, masser af gåture, og så passer jeg min skov, hvor jeg hugger mit eget brænde. Det giver en masse motion”, fortæller Jens Peter Jellesen. |