|
Gerda kom tilbage til Danmark i 1951, hvor hun tilbragte de næste tre år som oldfrue-elev i Skanderborg. Hun fandt for sin del sammen med en bager fra Stenvad, Tonny Sørensen, som hun valgte at flytte til Sverige sammen med, da hun blev færdig med sin uddannelse i 1954. Det var lidt svært at få arbejde i Danmark, så parret emigrerede til Sverige, hvor de begge fandt arbejde. Han som bager og hun som en slags ergoterapeut på et hospital. Parret blev gift i 1959, og nåede således at være gift i 45 år - frem til Tonny’s død i 2004. Emigrerede til Australien i ‘67
Ægteparret blev i Sverige frem til 1967, hvor de besluttede sig for at emigrere til Australien.
– Det var på et tidspunkt, hvor mange emigrerede fra Sverige til Australien, og vi hoppede også med på den vogn. Det var eventyret, der først og fremmest lokkede, men også klimaet, fortæller Gerda.
Efter en svær tid i starten etablerede parret sig med deres egen bagerforretning.
– For penge, vi havde lånt på vores glatte ansigt. Vi havde virkelig ingenting, som de kunne få pant i. Men de lånte os pengene alligevel, og det gik jo som det skulle. Vi havde den forretning i 7 gode år. Så solgte vi den og købte i stedet en farm, som vi byggede om til en restaurant, som vi efterfølgende drev i 16 år. Så solgte vi den og byggede et andet hus på guldkysten i Queensland for pengene, og her boede vi sammen frem til min mands død i marts 2004, fortæller Gerda, der boede i selvsamme hus indtil for ganske nylig sammen med sine to børnebørn og deres familier. Hun har selv været meget syg, og har så sent som i efteråret/vinteren 2006 været til kontrol hos sin læge for kræft. Men der var heldigvis ikke noget. Ellers havde hun heller ikke turdet binde an med at rejse tilbage til Danmark sammen med Erik. Søsteren på Fyn
Hjemme i Bønnerup gik han rundt og lurede lidt på, hvordan han kunne komme i kontakt med Gerda, som han tilfældigvis var løbet ind i Bønnerup for en 10 år siden, hvor hun besøgte sine brødre.
Via den ene af dem, Børge Svenningsen, der var kommet på plejehjem i Rimsø - og en søster til Gerda på Fyn - fandt han ud af, at hun også havde mistet sin ægtefælle i 2004. Via søsteren på Fyn fik han desuden fat i hendes adresse og telefonnummer.
– Og så ringede jeg til hende og spurgte om ikke hun kunne tænke sig at komme en smut til Danmark, for så kunne hun jo bo her hos mig, fortæller Erik.
– På det tidspunkt vidste jeg endnu ikke, om mit helbred holdt, så jeg foreslog i stedet, at han besøgte mig. Hvis han indlod sig på en sådan rejse, så var det jo også en slags test, der skulle vise, om han virkelig mente det alvorligt - det med, at vi skulle være sammen igen efter 55 års adskillelse. Dagen efter ringede han og sagde, at han havde købt flybilletten, fortæller Gerda. Ikke globetrotter
Erik mente det med andre ord alvorligt. Også understreget af, at han bestemt ikke er nogen globetrotter. Han foretrækker at være i Bønnerup og omegn, og har aldrig været på langfart før i sit liv. Han kan heller ikke engelsk, men fik en god bekendt til at lave en seddel på engelsk - møntet på personalet i diverse lufthavne - hvorpå der stod, hvad han hed, og at han hverken kunne tale eller forstå engelsk. Desuden blev der koblet en kørestols-ordning på billetten, så han heller ikke behøvede at være bange for at fare vild. Lufthavnspersonalet kørte ham således til den rigtige gate i lufthavnen i Frankfurt, så alt forløb uden problemer.
– Og jeg har faktisk lidt med hoften, så det var ikke det rene fup det med kørestolen, griner Erik.
Han tog afsted den 17. oktober, og da han kom tilbage til Danmark præcis to måneder senere, havde han Gerda med.
– Da jeg så ham i lufthavnen, så var der bare noget, der faldt i hak. Nu behøver jeg aldrig være alene mere, tænkte jeg. Gammel kærlighed ruster åbenbart ikke, fortæller Gerda.
– Der kan også gå ild i gamle huse, tilføjer Erik smilende.
Parret havde to dejlige måneder sammen i Australien. Gerda’s australske familie tog godt imod ham, og parret fik besøgt en masse af Gerda’s venner - både australske og danske - på guldkysten. De fik også set en masse seværdigheder.
– Det er et fantastisk land. Det kan ikke beskrives - det skal opleves. Et dejligt varmt klima kombineret med en helt fantastisk natur med et dyre- og planteliv, der er helt anderledes end vores, siger Erik med begejstring i stemmen. Leder efter hus
Tiden blev også brugt på at pakke kufferter og kasser - og sat huset til salg - for Gerda ville som bekendt gerne med Erik tilbage til Danmark. Og selv om hendes australske familie ikke var 100% begejstret for, at granny ville forlade dem, så blev det sådan. Kasserne med hendes ejendele er på vej til Danmark, og Gerda’s plan er hurtigst muligt at få købt et hus - og meget gerne i Bønnerup.
Det er nemlig lidt for trangt i Eriks lejlighed på Åvangen.
– Vi har brug for noget større, og det må meget gerne være her i Bønnerup. Men det er lettere sagt end gjort. Så hvis der er nogle Bønnerup-borgere, der overvejer at sælge deres hus, må de meget gerne henvende sig til os, siger Erik Johanson.
Ved ankomsten til Tirstrup Lufthavn måtte Gerda lide den tort, at hendes kufferter var blevet agterud-fløjet. Så var gode råd dyre, men her trådte Eriks svigerdatter, Jytte Johanson, der er indehaver af Klippehjørnet i Grenaa, hjælpende til. Hun udstyrede således ved ankomsten Gerda med en nød-garderobe, der blandt andet inkluderede nattøj.
– Jeg er i det hele taget blevet fantastisk modtaget af Eriks familie. De har bare været så søde ved mig, siger Gerda, der går rundt og skutter sig lidt trods den ekstremt milde vinter. Hun er jo vant til nogle lidt andre temperaturer.
– Men der er jo utroligt dejligt her på Norddjursland. Det er da noget en omvæltning med tanke på, at jeg har boet i Australien i 40 år efterhånden. Engelsk er også blevet mit hovedsprog, men det danske kommer mere og mere tilbage til mig, jo mere jeg snakker det. Men det vedbliver nok med at være et dansk med engelske gloser hist og pist, siger Gerda, og det ser ikke ud til at genere Erik. Opholdstilladelse
Parret har også været hos politiet, og selv om Gerda er australsk statsborger, så ser det ikke umiddelbart ud til, at der bliver problemer med at få en opholdstilladelse.
– Det offentlige skal jo ikke forsørge mig - det kan jeg selv klare. Jeg skal bare ha’ solgt mit hus i Australien og overført min enkepension, så finder vi selv ud af resten, siger Gerda, der nok kommer til at savne Australien en smule.
– Men det er jo også sjovt at komme tilbage til Bønnerup igen. Det er jo noget helt andet end da jeg boede i området for 55 år siden. Man kan heldigvis stadig gå ned til havnen og købe sig en røget makrel. Og mærke vindens susen og havets brusen, når man går tur ved stranden. Her er også fantastisk - bare på en anden måde. Nu tager vi de år, vi kan nå at få sammen her. Det kan blive 5 eller 10 år, og bliver det mere end det, så er det jo bare en bonus. Vi tager en dag af gangen, og anderledes kan det jo ikke være i vores alder, siger Gerda Sørensen.
Og gid at det må gå dem vel i mange, mange år. |