Tak til
 






  
05/05 2023

OBS på personalesager i pressen

Der skal udarbejdes et sæt retningslinier for, hvad der meldes ud til pressen om ansatte i kommunen.

OBS på personalesager i pressen
Af Anette Bonde
Der skal udarbejdes et sæt retningslinier for, hvad der meldes ud til pressen om ansatte i kommunen.

Den beslutning blev i sidste uge truffet af kommunalbestyrelsen i Norddjurs på foranledning af Bent Andersen (DF). Han forklarede, at det skyldes en bestemt ansættelsessag, der havde været omtalt i aviserne.

– Den skulle slet ikke være havnet her, sagde Bent Andersen.

Da han efterfølgende havde spurgt borgmesteren, om man havde garderet sig for at forhindre at noget lignende kunne ske i fremtiden, var svaret et nej.

– Derfor stiller jeg forslaget, så lignende sager ikke gentager sig. For sådan kan vi ikke behandle vores personale, sagde DF’eren.

Bent Andersen ønskede en klar politik om, hvordan direktion og forvaltning fremover ytrer sig i lignende sager uden at det krænker den enkeltes ytringsfrihed. Han havde til dagsordenen stillet forslag om at direktionen i Norddjurs Kommune udarbejder en såkaldt »Ekstern informations- og kommunikationspolitik for ansatte i Norddjurs Kommune«. En sådan eksisterer allerede i den tidligere Grenaa Kommune, og med tilføjelser ville den kunne anvendes, anslog han.

Det fik opbakning hele vejen rundt. Direktionen udarbejder nu et forslag, som efterfølgende bliver sendt til godkendelse i kommunalbestyrelsen.


Kilde: Grenaa Bladet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem på din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam