|
|
|
05/05 2023 Samarbejdsaftale med Syddjurs Kommune om Djurslandsskolen
Norddjurs’ kommunalbestyrelse har godkendt, at der indgås en samarbejdsaftale mellem Norddjurs og Syddjurs kommuner om Djurslandsskolen i Ørum. At Syddjurs nu er kommet med i samarbejdsaftalen skyldes, at der går forholdsvis mange elever fra Syddjurs på skolen i Ørum.
Samarbejdsaftale med Syddjurs Kommune om Djurslandsskolen Norddjurs’ kommunalbestyrelse har godkendt, at der indgås en samarbejdsaftale mellem Norddjurs og Syddjurs kommuner om Djurslandsskolen i Ørum. At Syddjurs nu er kommet med i samarbejdsaftalen skyldes, at der går forholdsvis mange elever fra Syddjurs på skolen i Ørum. |
| |
Djurslandsskolen overgik pr. 1. januar i år fra at være en amtsinstitution til at være en kommunal institution i Norddjurs Kommune.
Skolen på Djursvej 10 i Ørum varetager undervisning og skolefritidsordning for børn og unge med vidtgående og vedvarende behov for specialpædagogisk bistand. Det er en selvstændig folkeskole med egen ledelse og egen skolebestyrelse, og den har et selvstændigt budget og regnskab, som omfatter hele skolens virksomhed.
Elevgrundlaget findes hovedsageligt i Norddjurs Kommune og Syddjurs Kommune. Pr. 1. september 2006 var elevfordelingen således 49 fra Norddjurs Kommune og 36 fra Syddjurs Kommune ud af i alt 115 elever. For at fastholde, at Djursland fortsat har et højt kvalificeret undervisningstilbud til børn og unge med vidtgående og vedvarende behov for specialpædagogisk bistand - og med baggrund i det forholdsvis store elevtal fra Syddjurs Kommune - blev det foreslået, at der indgås en samarbejdsaftale om Djurslandsskolen for de to kommuner. Efter indstilling fra Børne- og Ungdomsudvalget tiltrådte Norddjurs’ kommunalbestyrelse denne aftale på sit seneste møde på rådhuset i Grenaa. |
Kilde: Grenaa Bladet
sof
|
|
|
| Nyhedsstrøm | | Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem på din hjemmeside. |
| Net Nyt | Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her
Download programmer for sikring af din PC - her
Brug for antispam til din mailserver - antispam
|
|