Tak til
 






  
05/05 2023

Våde herreskjorter ved spillemandsbal i Grenaa

Der er lagt op til en af de rigtig gode og traditionsrige aftener i kulturhuset, hvor der ikke vil være en eneste herreskjorte tør bagefter!

Våde herreskjorter ved spillemandsbal i Grenaa
Af Mogens Q. Sloth
Der er lagt op til en af de rigtig gode og traditionsrige aftener i kulturhuset, hvor der ikke vil være en eneste herreskjorte tør bagefter!

Sådan siger lederen af Kulturhuset Pavillonen i Grenaa, Hardy Andersen, om et arrangement lørdag 24. marts om aftenen, hvor kulturhuset indbyder østjyske folkedanserforeninger til spillemandsbal. Det er sjette gang, at kulturhuset i Grenaa inviterer til dette specielle bal.

Hardy Andersen oplyser, at køkkenleder Susanne Sodemann byder på en buffet, og at han har selv været en tur i vinkælderen for at finde nogle gode vintilbud.

Efter spisningen spilles der op til et godt, gammeldags spillemandsbal med drevne spillemandsfolk på to violiner, harmonika, bas og klarinet. I forgrunden for orkestret er Helle Baltzer, Århus, suppleret med Bent Melvej (kendt fra gruppen »Rasmus«), Jens Rohde, Lene Sand Nielsen og Aksel Sand Nielsen.

– Det er lutter gode musikere fra spillemandsmiljøet i Århus og fra Skive-egnen, og der er for alvor lagt op til et fyldt dansegulv, som virkelig gynger, siger Hardy Andersen.

Normalprisen for buffeten og dansen er 225 kr. pr. deltager. Er der over 10 i en gruppe, og der tilmeldes og betales sammen, bliver prisen 200 kr.

Tilmeldingerne skal være Kulturhuset Pavillonen i hænde senest mandag 19. marts. Der lukkes ved 150 tilmeldte.


Kilde: Grenaa Bladet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem på din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam