Tak til
 






  
05/05 2023

Landdistrikterne skal fornyes og forskønnes

I Region Midtjylland har udvikling i landdistrikterne og bedre rammer for landbefolkningens hverdag høj prioritet, og derfor satses der stærkt på en sammenhængende lokal og regional indsats.

Landdistrikterne skal fornyes og forskønnes
I Region Midtjylland har udvikling i landdistrikterne og bedre rammer for landbefolkningens hverdag høj prioritet, og derfor satses der stærkt på en sammenhængende lokal og regional indsats.

Det gælder i første række projekter med fornyelse og forskønnelse i landsbyer og landdistrikter samt dannelse af en national fond med nødvendig økonomisk styrke til at klare denne mægtige opgave.

– Her ligger en oplagt mulighed for at gøre det mere attraktivt at bo og virke i områder på landet, som mange steder møder store udfordringer med faldende indbyggertal og erhvervsområder under pres, siger Kaj Møldrup Christensen (S), der er formand for Udvalget for Udvikling i Landdistrikterne i Region Midtjylland.

Sammen med en eller flere af de lokale grupperinger og andre interesserede vil man gennemføre to projekter, der kan bruges som model andre steder i regionen for udvikling og fornyelse af landsbyer og landdistrikter. Projekter kan omfatte en landsby med opland eller en klynge af landsbyer:

– Et med kultur-miljøet som det overordnede udgangspunkt.

– Et med vægt udvikling af mindre erhvervsvirksomheder på landet.

En landsby-pris for Region Midtjylland til årlig uddeling vil blive stiftet i tilknytning til disse projekter, som vil blive udbudt og gennemføres i samarbejde med en eller flere borgergrupper/foreninger og eventuel medfinansiering herfra.

Et andet initiativ gælder profilering af landdistrikterne i Region Midtjylland. Kvaliteterne ved at bo og drive erhverv i landdistrikterne skal gøres mere synlige ved at etablere en PR-funktion med et korps af ambassadører og ansættelse af en særlig koordinator. Sammen skal de sætte fokus på konkrete projekter, profiler og begivenheder.

– Inspiration til en yderligere indsats skal hentes gennem to pilot-projekter. Disse skal være nyskabende, unikke og fokusere på forankring i områdets særlige kvaliteter som landdistrikter. Det ene skal have fokus på niche-produktion af fødevarer og det andet på samarbejdet mellem kulturen og erhvervslivet. Også disse projekter sendes i udbud og realiseres i samarbejde med lokale kræfter, siger formanden.

Nu skal alle projekterne planlægges i detaljer, så de kan sættes i gang efter sommerferien i år. Hele indsatsen indgår i en samlet plan med forslag til projekter og initiativer til at styrke landdistrikterne. Regionsrådet og Vækstforum for Region Midtjylland arbejder sammen med kommuner, foreninger, erhvervsliv, forsknings- og videns-institutioner og andre aktører om den store og vigtige opgave.

– Vi tror på positive resultater - til gavn og glæde for landdistrikterne og hermed for alle i vores region, slutter Kaj Møldrup Christensen, der bor i Langå.


Kilde: Grenaa Bladet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem på din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam