Tak til
 






  
05/05 2023

Vinsmagning på Meilgaard Slotskro

Meilgaard Slotskro v/ Jesper Meilstrup afholder et vinsmagnings-arrangement i samarbejde med vin-firmaet J. M. Klein den 23. marts.

Vinsmagning på Meilgaard Slotskro
Meilgaard Slotskro v/ Jesper Meilstrup afholder et vinsmagnings-arrangement i samarbejde med vin-firmaet J. M. Klein den 23. marts.

Johs. M. Klein Distribution A/S er en virksomhed der blev grundlagt i 1886 af Johs. Marcus Klein. Efter hans tid blev firmaet videreført af hans søn Johs. M. Klein Junior. I 1954 blev den senere ejer af firmaet Jørgen Dam ansat, og han overtog firmaet i 1966, og er stadig aktiv. I 1993 blev firmaet omdannet til aktieselskab, og bærer herfra navnet Johs. M. Klein Distribution A/S. I forbindelse med dette blev firmaets nuværende direktør, Søren Merrild Knudsen, medejer af firmaet, og er i dag indehaver af aktiemajoriteten i Johs. M. Klein Distribution A/S.

Kvalitetsprodukter har siden 1886 kendetegnet firmaet Johs. M. Klein Distribution A/S. Det første agentur firmaet fik og stadig har, er flagskibet Quinta do Noval - Vila Nova de Gaia, Portugal. Endvidere samarbejder firmaet bl.a. med Maison Albert Bichot, Cousino-Macul, Dominus Estate, Ets. Jean-Pierre Moueix, Newton Vineyard, Kistler vineyards, Champagne Taittinger, Dorpff & Irion, McManis Family Vineyards og Delamain Grande Champagne Cognac. De nævnte er topproducenter og flere af vinene har opnået høje »karakterer«. Som eksempel har en af J. M. Kleins billige vine (Riesling fra Chile) opnået en Guldmedalje. Som endnu et eksempel skal også nævnes, at Johs. M. Klein Distribution A/S har været leverandør til Kongehuset med Château Paveil de Luze fra Vindistriktet Margaux. Egen produktion af Original Dr. Nielsen’s Bitter har foregået siden 1988, og har år for år vist en positiv udvikling. I 2004 startede man produktion af Original Frk. Nielsen's Sommerdram. Dette er et produkt, der er fremstillet på basis af sommerens bær, humle og hyldeblomst hvoraf hyldeblomst er den mest gennemtrængende smag, et produkt man kan anvende til lette frokoster, tærter osv.


Kilde: Grenaa Bladet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem på din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam