Tak til
 






  
05/05 2023

Der er masser af affald i Fjellerup

Fjellerup Borgerforening indsamler affald med støtte fra Danmarks Naturfredningsforening søndag den 15. april 2007 i Fjellerup. Kom og vær med til at gøre din kommune og ”Byen ved skov og strand” lidt smukkere. Der er hårdt brug for dig.

Nyheder

Der er masser af affald i Fjellerup

Fjellerup Borgerforening indsamler affald med støtte fra Danmarks Naturfredningsforening søndag den 15. april 2007 i Fjellerup. Kom og vær med til at gøre din kommune og ”Byen ved skov og strand” lidt smukkere. Der er hårdt brug for dig.

Kl. 9:30 mødes interesserede hjælpere på Davids Jensens Plads til rundstykker og information. Der skal uddeles områder, og deltagerne er velkomne til at komme med forslag til ruter. Sidste år tog det ikke mere end 1 œ time at få ryddet op af Fjellerup bygade, Kanneshøjvej, Strandvejen og Åsbjergvej.

Fra Danmarks Naturfredningsforening har Fjellerup Borgerforening modtaget en stor kampagnepakke med information, affaldssække, gule sikkerhedsveste m.v. og det er muligt at deltage i en konkurrence. Her skal man tage et billede af ting man finder og sende dem ind. Alle kan deltage. Det er en god ide at medbringe handsker, trillebør eller sækkevogn.

Der er lavet aftale med Norddjurs kommune at de stiller ”opsamlerarme” til rådighed og tager sig af det indsamlede affald.

Det er ikke kun kongehuset og fodboldlandsholdet, der kan samle nationen. Det stigende svineri i naturen og i byerne får også danskerne til at stå sammen mod skovsvin, vejsvin og andre egoister, der gør Danmark grimmere og naturen mere sårbar med deres svineri.

Men der er håb forude. Det viste Danmarks Naturfredningsforenings landsindsamling af affald sidste år, hvor foreningen i samarbejde med lokale foreninger, borgergrupper, og private en søndag i marts gjorde landet lidt smukkere. Ca. 16.000 af deltagerne – børn og voksne - meldte tilbage om deres erfaringer med affaldsdagen. Og det var ikke småting, de kunne berette om.

Deltagerne travede kilometer efter kilometer efter kilometer langs de danske veje og stier med affaldssækken i hånden eller samlede affald ind andre steder - bl.a. i byernes parker, på strande eller på andre offentlige områder.

Og det var ikke så lidt de fik stoppet i affaldssækkene.

De fandt samlet 87.198 dåser, 20.031 plastflasker, 71 ton affald. Det er ikke overdrevet at kalde kampagnen for en folkesag, der kan samle nationen mod svineriet. Andre foreninger, sportsklubber, privatpersoner og adskillige aviser og andre medier over hele landet bakkede Naturfredningsforeningens kampagne op.

Derfor gentager Naturfredningsforeningen indsamlingsdagen i år – søndag den 15. april – hvor det er muligt at kombinere søndagsturen med holdning og indsats. Også overfor unge, der i mange dele af landet ikke hører til den gruppe, der rammer skraldespanden i første hug eller tager skraldet med sig, når skovturen eller strandturen er forbi.

Derfor mød op på Davis Jensens Plads i Fjellerup by kl. 9:30 og tag gerne resten af familien med.

Hvorfor ikke kombinere motion og naturoplevelser med en aktiv indsats for at gøre kommunen og Fjellerup, byen ved skov og strand, lidt smukkere.


Kilde: Jørgen K. Rasmussen

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem på din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam