Tak til
 






  
05/05 2023

Rønde Højskole laver 3D-linje

Fremtidens animatorer, arkitekter, grafikere, ingeniører og designere kan med fordel tage omkring Rønde Højskole. For der er stigende efterspørgsel på unge, der kan tænke tredimensionelt.


En ny 3D-linje, lavet i samarbejde med 3D College Denmark i Grenaa, skal hjælpe med til at uddanne unge mennesker til at tænke i tre dimensioner, når de arbejder. På billedet ses fra venstre højskoleforstander Ole Kamp, udviklingschef Niels Ole Svit og projektleder Søren Hansen foran skærmen.
En ny 3D-linje, lavet i samarbejde med 3D College Denmark i Grenaa, skal hjælpe med til at uddanne unge mennesker til at tænke i tre dimensioner, når de arbejder. Og det er en stor fordel, hvis man vil arbejde med design og formgivning, siger Søren Hansen, der er projektleder på 3D-college.

– 3D er et utrolig vigtigt redskab indenfor langt de fleste brancher, der arbejder med design i en eller anden form - uanset om det er arkitekten eller tømreren, der er i gang. Derfor bliver kunnen indenfor 3D uden tvivl en meget efterspurgt kompetence i fremtiden, siger Søren Hansen.

Derfor har Rønde Højskole nu taget udfordringen op. 3D bliver nyeste skud på stammen i højskolens række af studieforberedende linjer. Eleverne er på højskole i 17 uger med alt, hvad det indebærer af fag og festligt højskoleliv. Selve undervisningen i det krævende 3D-program 3ds Max varetages af dygtige undervisere fra 3D College i Grenaa.

Som afslutning på opholdet kan eleven tage et såkaldt 3D skillcard, som giver adgang til at læse videre på 3D College Denmark - et studie, som blandt andet giver eleven mulighed for at få en læreplads i 3D branchen.

Disciplinerne inden for 3D er blandt andet modellering, teksturering, lyssætning og animation. Som supplement kan eleven vælge at arbejde med formgivning og kunstnerisk udtryk ved at følge undervisningen i kunst og håndværk, samt arbejde i skolens kreative værksteder.

– Vi tror på, at der i fremtiden vil være et stort behov for unge, der ikke blot kan tænke tredimensionelt, men også kreativt, selvstændigt og anderledes. Derfor har vi lavet 3D-linjen. Højskolen er også et fantastisk rum for udvikling af de sociale kompetencer, som er så vigtige, når man skal begå sig på et studie eller en arbejdsplads. Vi glæder os til at invitere en helt ny gruppe unge ind på højskolen, hvor de både kan møde åndsfæller og det, der er helt anderledes, siger forstander på Rønde Højskole Ole Kamp.

Kilde: Grenaa Bladet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem på din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam