Tak til
 






  
05/05 2023

Rejsegilde for den nye Kvickly

Torsdag eftermiddag i sidste uge var byggeriet af den nye Kvickly-bygning på GD-grunden i Grenaa nået til en vigtig milepæl - rejsegildet!


Man var med andre ord nået så langt med tag-konstruktionen på det nye Kvickly-varehus, at det obligatoriske rejsegilde med bygherre, arkitekt og ingeniør, entreprenører, håndværksmestre og håndværkere og lokale politikere med flere, kunne afvikles. Det var med andre ord tid at finde de kolde øl og vand og de varme pølser frem fra gemmerne.

Formanden for Kvickly Grenaas butiksråd, Niels Erik Iversen, holdt i den forbindelse en rejsegilde-tale og sagde blandt andet, at personalet - med varehuschef John Sørensen i spidsen - kunne glæde sig til senere på året at åbne en af de mest moderne butikker på hele detailhandels-området.

– Ikke nok med, at alt er helt splinternyt og noget større end det vi er vant til, det bliver også en butik, hvor alt er indrettet efter de mest moderne koncepter på detailhandels-området overhovedet. Blandt andet en åben slagter-afdeling og en top-moderne delikatesse. Der bliver også langt bedre parkerings-forhold med 175 rene Kvickly-p-pladser plus flere i nærheden, sagde Niels Erik Iversen.
Byggeriet skrider planmæssigt frem, hvilket indikerer, at den forventede åbnings-dato omkring den 1. november, er indenfor mulighedernes rækkevidde.

– Byggeriet går stærkt lige nu, så vi både håber og tror på, at vi kan nå at få hele julehandelen med i den nye Kvickly-butik i Grenaa, sagde formanden.

Kilde: Grenaa Bladet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem på din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam