Tak til
 






  
05/05 2023

OK til nye bilafgifter men klap nu lige hesten vedrørende brugtbils-priserne

Lokal autoforhandler siger OK til nye bilafgifter, men maner til fornuft omkring brugtbilspriserne.


Lokal autoforhandler siger OK til nye bilafgifter, men maner til fornuft omkring brugtbilspriser- ne. Pressen og diverse interesse organisationer, heriblandt FDM, har haft for travlt med at tale priserne ned på de brugte biler, i forbindelse med den nye registreringsafgiftslov pr. 15. juni, ud- taler Henrik Mellgaard fra firmaet Pedersen & Nielsen A/S, der er autoriseret forhandler af Volvo & Renault.
Pressen og diverse interesse organisationer, heriblandt FDM, har haft for travlt med at tale priserne ned på de brugte biler, i forbindelse med den nye registreringsafgiftslov pr. 15. juni, udtaler Henrik Mellgaard fra firmaet Pedersen & Nielsen A/S, der er autoriseret forhandler af Volvo & Renault.

– Vi har oplevet et markant fald i kundestrømmen i butikken siden lovforslagets fremsættelse 25. april, udtaler koncernsalgschef Henrik Mellgaard, og han fortsætter:
– Nedgangen i kundetrafikken på nye biler skyldes naturligt, at mange nye biler har fået ny pris, Specielt de mindre dieselbiler er blevet afgiftsmæssigt tilgodeset - indenfor Volvo & Renault har vi nye biler, der er faldet helt op til kr. 27.000. Så jeg kan da sagtens forstå, at både kunderne og vi forhandlere, lige skal sunde os - og orientere os i forhold til konkurrenter og modelprogrammet internt - forskellen mellem en diesel variant og en benzin variant er typisk blevet mindre, udtaler Henrik Mellgaard.
– Der hvor kæden hopper af, er det hysteri der er ved at opstå omkring prisfald på de brugte biler. Flere medier har skrevet om prisfald på op til 20.000 og 30.000 henover sommerferien på brugte biler, hvilket er utopi, mener Henrik Mellgaard.
– I regeringens lovgrundlag har man forudsat at de brugte biler gennemsnitligt vil falde med 4%. Vores gennemsnits bil ligger på ca. 130.000,- og vil således falde med ca. kr. 5.000. Prisfaldet dækker selvfølgelig over store udsving - de mindre brugte dieselbiler vil selvfølgelig falde mest, hvorimod mellemklassebilerne ikke vil blive væsentligt berørt. Uanset hvordan jeg ser på det, kan jeg overhovedet ikke forstå, hvorfor FDM har så travlt med at tale priserne ned og mane til udsættelse af et evt. køb af brugt bil - om det så viser sig, at prisfaldet bliver større, så har langt de fleste brugtbilskøbere også en bil, der skal indgå i bytte - den falder jo også, mener Henrik Mellgaard og fortsætter:
– Brugtbilskøberen kommer til at betale stort set samme byttepris nu som i efteråret, så hvorfor ikke køre sommerferien i møde i en nyere brugt bil?
I øvrigt mener Henrik Mellgaard at lovgrundlaget, bortset fra at det er lidt kompliceret, er OK.
– Vi fornemmer allerede nu at kunderne spekulerer mere i brændstoføkonomi og miljø generelt, hvilket er positivt. Herudover oplever vi på gul plade markedet, allerede nu stor interesse for »nye typer« biler. Markedet har længe været præget af såkaldte SUV, og store 4 hjuls trækkere der mere eller mindre kreativt har skullet veje over 2000 kg i totalvægt for at komme på billig registreringsafgift. Disse modeller er nu helt ude af markedet og kunderne efterspørger allerede nu mindre biltyper, såkaldte stationcar på gule nummerplader der vejer under 2000 kg i totalvægt - disse biler har tidligere været belagt med 95% registreringsafgift, men er nu faldet til 50% registreringsafgift, oven i købet med mulighed for div. nedslag beregnet i forhold til sikkerhed og økonomi. Konkret oplever vi mange henvendelser på Volvo’s kommende nye V70 & XC 70 van - kunder som nu kører i store 4 hjuls trækkere, men godt vil »lidt ned på jorden igen« - fremskriver man den udvikling vil det inden længe være »yt« at køre i store brændstofslugende 4 hjuls trækkere, siger han.
Alt i alt tror Henrik Mellgaard, at de fleste kunder og hele bilbranchen hilser den nye registreringsafgiftslov velkommen.
– Jeg tror afgjort, at regeringen og dens støttepartier når sine erklærede hensigter. Det eneste vi kunne have ønsket os var, at pressen og forskellige interesseorganisationer, uden formål, ikke forsøgte at slå plat på udviklingen og komme med dommedagsprofetier, slutter Henrik Mellgaard.

Kilde: Grenaa Bladet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem på din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam