|
|
|
05/05 2023 Græsk mad ud af huset i Grenaa
På adressen Havnevej 31A i Grenaa har man i mange, mange år kunnet købe tips og Lotto-kuponer og en masse forskellige blade, aviser og andrekioskvarer. Stedet hed som bekendt Stjernekiosken. Den lukkede imidlertid, og efter en længere periode, hvor den stod aldeles tom og forladt, er bygningen nu kommet til ære og værdighed igen - men ikke med kioskvarer.

|
Der er i stedet tale om et moderne og splinternyt køkken, der laver græske specialiter til take away-folket - eksempelvis græsk bøf m/ kartofler, tzatziki og salat, dolmades (fyldte vinblade) og souvlaki med mere. De forskellige retter tilberedes blandt andet på en ægte trækuls-grill, og er baseret på vaskeægte græske opskrifter og lavet med gode, friske råvarer. Stedet hedder »Det Græske Køkken«, og der er åbent tirsdag-søndag fra kl. 17-21. Indehaveren hedder Ivan Irfan. Han er 42 år og bor i Århus med hustru og to børn. Som navnet antyder er afstamningen ikke græsk, men derimod tyrkisk. Det ser han dog overhovedet ikke som noget problem, da der jo er tale om to nabolande, hvor begge køkkener er middelhavs-inspirerede, og derfor låner inspiration fra hinanden. Mange ingredienser går således igen når vi taler om græsk og tyrkisk mad. Erfaring med at lave græsk mad har Ivan Irfan desuden masser af, idet han ofte har hjulpet til i køkkenet hos én af hans venner, der har to græske restauranter i Århus-området. Det er også ham, der har inspireret Ivan Irfan til at åbne sit eget spisested. At det lige skulle blive i Grenaa, er måske en lille smule tilfældigt.
– Jeg kørte rundt i området for at kigge på hus, og så faldt jeg pludselig over den lille bygning på Havnevej. Det sagde bare klik med det samme. Det var simpelthen stedet, følte jeg, siger Ivan Irfan, der i mange år har arbejdet som buschauffør på forskellige ruter. Blandt andet her på Djursland. Siden overtagelsen af Havnevej 31A har den stået på hårdt arbejde, for alt det gamle inventar har skullet rykkes ud af bygningen før Ivan kunne begynde at bygge det op helt fra bunden af, så det kunne blive forvandlet til et indbydende mad-ud-af-huset-spisested. Det hårde arbejde er nu slut, og Ivan Irfan er således i denne weekend klar til at lange lækre græske specialiteter over disken i »Det Græske Køkken« på Havnevejen i Grenaa.
Kilde: Grenaa Bladet
sof
|
|
|
| Nyhedsstrøm | | Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem på din hjemmeside. |
| Net Nyt | Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her
Download programmer for sikring af din PC - her
Brug for antispam til din mailserver - antispam
|
|