Djurslandsportalen.dk

Familiehusene i Norddjurs Kommune tilbyder børnefamilier åben anonym rådgivning. I Familiehuset i Grenaa har den åbne, anonyme rådgivning siden 2004 haft næsten 200 henvendelser fra børnefamilier i Grenaa-området.

Langt de fleste af disse familier behøver ikke yderligere hjælp. Det er en god forebyggende indsats, mener Familiehusets leder, psykolog Ditte Lottrup.
Da Familiehuset i Grenaa blev en realitet i slutningen af 2003 var det med en politisk beslutning om også at tilbyde børnefamilier åben anonym rådgivning i Familiehuset. Det betyder, at familier kan henvende sig direkte til Familiehuset og få op til 3 samtaler med én af Familiehusets ansatte. I dag er det en mulighed for alle børnefamilier i Norddjurs Kommune at benytte sig af den åbne anonyme rådgivning. Der findes 3 Familiehuse i Norddjurs Kommune, hvoraf Familiehuset i Allingåbro og Familiehuset i Grenaa tilbyder åben rådgivning.

Dine, mine og vores børn

Det er helt overvejende familier, der har svært ved at samarbejde i forbindelse med skilsmisse eller nyetablering af familie, der henvender sig i den åbne rådgivning siger Ditte Lottrup, og fortsætter:
– Som regel er det forældrene selv, der oplever, at deres barn mistrives og de ønsker sig derfor redskaber til at komme videre. Det er vores erfaring, at forældrene ønsker det bedste for deres barn. Mange har også et udtalt ønske om at samarbejde med den partner, de er blevet skilt fra. Men i sådan en kritisk situation, hvor så mange store følelser er indblandet, kan det være svært at holde fokus på barnets bedste. Derfor oplever mange det som en stor hjælp at få talt sammen på neutral og sikker grund. Sikker grund forstået på den måde, at samtalen bliver ledet af en udenforstående, der ikke tager nogens parti, men hvis opgave det er at sikre, at begge parter føler sig hørt og forstået, samt hjælpe til at oversætte de ønsker, der ligger gemt i frustrationerne eller konflikterne om man vil, udtaler Ditte Lottrup.

Mit barn vil ikke i skole

– I den åbne rådgivning møder vi også forældre, der er frustrerede over, at deres barn ikke vil i skole eller ikke trives i skolen, siger Vivi Nielsen, der er uddannet sundhedsplejerske og arbejder som familiebehandler i Familiehuset.
– Ofte har hverken forældre eller skole kunnet finde nogle tydelige forklaringer på barnets reaktion. Forældrene har måske en oplevelse af, at det først og fremmest er skolens problem, mens man i skolen måske synes, det er i hjemmet, at løsningen skal findes. Også her er det muligheden for at tale om problemerne på neutral grund, der kan være med til at skabe en forandring. Vi ser det som vores opgave at hjælpe til med at kaste lys over problemstillingen, se andre steder efter forklaringer og se på andre handlemuligheder. Derfor inviterer vi som regel hele familien med til samtale - også de børn, der ikke umiddelbart er en del af problemet, udtaler Vivi Nielsen.
– Vores erfaring er, at forældre på den måde finder ud af, at de kan gøre noget andet i forhold til deres børn, og finder andre måder at indgå i dialog med skolen på. Som vi ser det, handler det i høj grad om at hjælpe forældre til at få øje på egne ressourcer og til ikke at føle sig forkerte. Det skaber større sikkerhed, det skaber tryghed og dermed er der allerede mulighed for forandring, siger hun.

Ikke råd til psykolog

Hanne henvendte sig i den åbne rådgivning efter hun var blevet alene med sin datter på 1 1/2 år. Det var Hannes egen læge, der kendte til den åbne rådgivning og opfordrede Hanne til at tage kontakt. Hannes problem var dels at finde ud af at være alene efter skilsmissen, og dels at få hjælp til samarbejdet med datterens far. Hanne fortæller, at hun brugte samtalerne i den åbne rådgivning til at få bearbejdet det, hun ikke kan snakke med andre om.
– Det var godt at tale med én på neutral grund. Én som ikke har et forhold til den ene eller anden af os. Én som ikke tog parti, siger Hanne og uddyber:
– Det er anderledes at tale med en udenforstående, og det er rart ikke at skulle involvere venner og familie i alle ens problemer.
Inden samtalerne i den åbne rådgivning havde Hanne gået til samtaler ved egen læge. Hanne undersøgte også mulighederne for at få samtaler ved en privatpraktiserende psykolog, men det havde hun ikke råd til. Hanne tror, hun ville have fortsat med samtaler hos lægen, hvis ikke hun var kommet i åben rådgivning, men hun understreger, at det ikke virker på samme måde.
– Det er bestemt vores opfattelse, at også vores samarbejdspartnere er glade for den åbne rådgivning, siger Ditte Lottrup.
– En stor del af de familier, der henvender sig i åben rådgivning, er, som Hanne, blevet henvist hertil af en lærer, en pædagog, egen læge eller sundhedsplejersken. Forinden har pågældende professionelle måske taget kontakt til Familiehuset, for at høre om den åbne rådgivning var en mulighed, hvordan familien kan få en tid og om evt. ventetider. Mange bliver positivt overraskede, når de hører, at langt de fleste familier kommer til indenfor 1-2 uger. De procedurer, der er lovgivningsbestemt, og tænkt som en sikkerhed for, »at de rette borgere får den rette hjælp«, kan opleves som tunge, langsommelige og svært gennemskuelige, særligt når problemerne er ved at vokse én over hovedet. Men også når man som professionel oplever, at en familie har brug for hjælp. Der er den åbne rådgivning en mulighed for at få hjælp her og nu, om end i begrænset omfang, da vi kun kan tilbyde op til tre samtaler. Men for 75% af dem, der henvender sig i åben rådgivning er det tilsyneladende tilstrækkeligt. Ikke alle benytter sig af alle tre samtaler. De fleste fordi, det ikke er nødvendigt, men selvfølgelig er der nogle, der ikke oplever tilbuddet som den rette hjælp. Ca. 25% henviser vi videre til en anden instans, og af dem bliver langt de fleste henvist til et egentligt forløb i Familiehuset via socialrådgiveren i Familierådgivningen, siger Ditte Lottrup.

Skepsis og mod

– Vi har bestemt mødt familier, som har været meget skeptiske i forhold til at få hjælp fra det offentlige. Nogle fordi de har nogle ganske dårlige erfaringer med at modtage hjælp, en del fordi de er bange for at barnet vil blive anbragt, hvis de fortæller om de problemer, de har i hjemmet, og nogle fordi, de ikke har lyst til at blive sat i bås som »dårlige forældre«. Der opleves det som noget mere uforpligtende at komme i den åbne rådgivning. Der bliver ikke optaget journal, så der bliver ikke en sag i de offentlige arkiver. Man har mulighed for at snuse til, om der er hjælp at hente, uden det helt store apparat er sat i gang. Så man kan sige, at den åbne rådgivning både kan være en stor hjælp til dem, hvor problemerne endnu er så »små«, at de kan løses med en forholdsvis lille indsats og for dem, der kan have brug for mere hjælp, men som først har brug for en erfaring om, at der rent faktisk er hjælp at hente, slutter Ditte Lottrup.
Hannes navn er opdigtet, da hun ønsker at være anonym.

Kilde: Grenaa Bladet

sof