Tak til
 






  
05/05 2023

Jens Peter Jellesen (V) taler om sundhed i Sognegården i Ørum

Seniorer og ældre i Norddjurs Kommune indbydes til orienteringsaften i Sognegården i Ørum onsdag den 19. september kl. 19.00.


Sundhedsudvalgsformand og tidligere borgmester i Nørre Djurs Kommune, Jens Peter Jellesen (V), vil orientere om udvalget og dets arbejde.

– Et arbejde, der har stor fokus på sundhedsfremme og forebyggelse, så det på sigt kan påvirke borgerne til en fornuftigere adfærd i relation til de livsstilssygdomme, der truer mange af os, fortæller formanden for Ældre Sagen i Nørre Djurs, Ingeborg Kyed Pedersen.
Forud for mødet fortæller Jens Peter Jellesen, at han blandt andet vil komme ind på Sundhedsudvalgets organisering, og arbejdet her i det første år.
– Vi har udarbejdet nogle visioner og mål, som jeg gerne vil fortælle lidt om. Endvidere har sundhedsafdelingen søgt og fået tilsagn til gennemførelse af nogle projekter. Det drejer sig faktisk om ret mange penge, sammelagt 5 til 6 mio. kr. Jeg håber også, at vi kommer til at tale lidt om sygehuset i Grenaa. Om de initiativer som Region Midt har lagt frem, og som vi absolut ikke er glade for og ej heller enige i, siger Jens Peter Jellesen, og fortsætter:
– Jeg vil også gerne fortælle lidt om den sundhedsprofil, som er udarbejdet for Norddjurs Kommune. En profil, som fortæller noget om sundhedstilstanden blandt vores borgere. Livsstilsygdommene betyder meget for påvirkning af denne profil. Vi skal have set på mulighederne, der ligger indenfor det man kalder KRAM-faktorerne. Hvordan kan vi ændre på disse faktorer? KRAM står for Kost, Rygning, Alkohol og Motion. I Norddjurs har vi ansat en praksislægekonsulent på deltid, det vil jeg også gerne fortælle lidt om. Endelig håber jeg der bliver tid til at snakke lidt om det kedelige, nemlig hvad alle pengene - ca. 100 mio. kr. - går til, og hvordan de finansieres. Bliver der tid kan vi måske også få en snak om det budget 2008, som vi netop nu i disse dage er ved at udarbejde for Norddjurs Kommune, slutter Jens Peter Jellesen.

Kilde: Grenaa Bladet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem på din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam