Tak til
 






  
05/05 2023

SF langt fra forlig

SF er det parti i kommunalbestyrelsen, som tager skarpest afstand fra det indgåede budget-forlig.


– Vi mener, at der for få penge til børne- og unge-området i det budgetforslag, der er lagt frem. Vi kan desuden ikke følge den enighed, der er kommet for en dag omkring skat og grundskyld, siger Mads Nikolajsen - SF’s enlige kommunalbestyrelsesmedlem - til »Stiften«.
Af samme årsag stiller SF med et forslag om at hæve grundskylden fra 28,44 til 34 promille.
– Vi bør hæve grundskylden til det maksimale for at øge indtægterne, så vi kan finansiere nogle af de nødvendige udgifter på børne- og unge-området. De, der bliver ramt af en stigning på grundskylden, er for langt de flestes vedkommende nogle, som har råd til at betale lidt mere, siger SF’eren til »Stiften«.
Mads Nikolajsen mener også, at der er en høj grad af demokratisk underskud i den metode, som kommunen laver budget på, fordi det hele stort set er forhandlet på plads af flertallet - uden de store muligheder for ændringer inden såvel borgere som institutioner bliver inddraget via diverse møder og høringssvar.

Kilde: Grenaa Bladet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem på din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam