|
|
|
05/05 2023 Røde Kors-indsamling den 7. oktober: Røde Kors har brug for flere indsamlere i Nr. Djurs
Røde Kors i Nørre Djurs opfordrer alle til at melde sig som indsamler til årets Røde Kors-indsamling søndag 7. oktober. Her kan man kombinere en hyggelig gåtur med at hjælpe verdens fattigste.
| Nyheder | |
Røde Kors-indsamling den 7. oktober: Røde Kors har brug for flere indsamlere i Nr. Djurs
Røde Kors i Nørre Djurs opfordrer alle til at melde sig som indsamler til årets Røde Kors-indsamling søndag 7. oktober. Her kan man kombinere en hyggelig gåtur med at hjælpe verdens fattigste. | |
– Vi vil gerne nå rundt til alle husstande i den gamle Nørre Djurs Kommune, og derfor har vi brug for yderligere små 20 frivillige. Derfor vil jeg gerne opfordre så mange som muligt til at bruge tre timer af deres søndag. Hver eneste indsamler gør en kæmpe forskel, siger Rosa Hansen, der er indsamlingsansvarlig i den gamle Nørre Djurs Kommune.
|
Foto: Dansk Røde Kors | |
– Borgerne i Nr. Djurs samlede sidste år ca. 50.000 kroner ind til fordel for Røde Kors’ hjælpearbejde herhjemme og ude i verden. Et flot resultat, som borgerne kan være med til at gentage søndag den 7. oktober. Med en frivillig indsats på tre timer vil hver eneste indsamler være med til at gøre en forskel, fortsætter hun.
– I gennemsnit får en indsamler 1.000 kroner i bøssen, og det beløb rækker langt i arbejdet for at hjælpe nødstedte verden over. Pengene bliver først og fremmest brugt på Røde Kors’ katastrofeberedskab, der sikrer, at Røde Kors kan rykke ud med nødhjælp i det øjeblik, et jordskælv, en oversvømmelse eller en konflikt rammer uskyldige mennesker. Pengene fra sidste års indsamling gjorde det bl.a. muligt for os at hjælpe efter oversvømmelserne i Mozambique og Indonesien, flygtningene fra Irak og senest til ofrene for oversvømmelserne i Asien, siger Rosa Hansen.
Derudover går der penge til Røde Kors’ sociale arbejde i Danmark. Her går pengene blandt andet til integration, børn og unge og til at sikre, at ensomme også kan få besøg nogle af de 364 dage om året, hvor der ikke er Røde Kors-indsamling.
Indsamlere kan melde sig hele døgnet på telefon 70 10 00 00 eller gennem den lokale Røde Kors-afdeling i Glesborg på telefon 86 38 61 37. Det er også muligt at tilmelde sig via Røde Kors’ hjemmeside på www.indsamler.dk.
| |
Meld dig som indsamler på 70 10 00 00!
Få dage før Røde Kors-indsamlingen søndag den 7. oktober mangler der endnu 35 indsamlere, hvis alle husstande i den gamle Grenaa Kommune skal have besøg.
– Vi har brug for al den hjælp, vi kan få. Hver eneste indsamlers indsats gør en forskel og den kan være afgørende for, at vi også kan rykke ud med hjælp næste gang, der sker en katastrofe et eller andet sted i verden, siger Terry Hawkins, formand for Røde Kors i Grenaa.
Derfor opfordrer Røde Kors alle interesserede til at melde sig til indsamlingen den 1. oktober og bruge tre timer fra 11.00 til 14.00. Ring 70 10 00 00 og meld dig til. Overskuddet fra årets Røde Kors-indsamling går først og fremmest til katastrofefonden, der sikrer at Røde Kors kan rykke ud, næste gang en katastrofe rammer. Derudover vil der gå penge til Røde Kors’ sociale arbejde med blandt andet ensomme, integration og børn og unge i Danmark. |
Kilde: Grenaa Bladet
sof
|
|
|
| Nyhedsstrøm | | Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem på din hjemmeside. |
| Net Nyt | Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her
Download programmer for sikring af din PC - her
Brug for antispam til din mailserver - antispam
|
|