Tak til
 






  
05/05 2023

Lokalt skiltemaler-firma holdt åbent hus i nyt domicil i fredags

Man kan ganske enkelt ikke undgå se det, hvis man kører gennem Trustrup ad Århusvej: Et nyt og pænt stort erhvervsbyggeri er blevet opført - tæt ved OK-tanken, der hvor det gamle FDF-spejderhus i sin tid lå. I fredags blev der holdt åbent hus i anledning af nybyggeriet.


Indehaveren af Bøhl Skilte & Solfilm, Henrik Bøhl, kunne i fredags inviterer til åbent hus på sin nye firma-adresse ved Århusvej i Trustrup.
Manden bag dette nye og ret markante erhvervsbyggeri i Trustrup er Henrik Bøhl, der er indehaver af firmaet Bøhl Skilte & Solfilm. Henrik Bøhl har drevet sit firma som et enmands-firma i de 3-4 år det efterhånden har eksisteret. Det vil sige indtil januar måned i år, hvor han overtog Grenaa-firmaet Præstholm Skilte fra Finn Præstholm. Han havde faktisk travlt nok i forvejen, så han måtte ret hurtigt ha’ fat i en medarbejder, og en tredje skulle lige være på trapperne.
Firmaet holdt tidligere til på Grønlandsvej i Trustrup, men er nu kommet helt på plads på den nye adresse.
– Her har jeg valgt at flytte alle firma-aktiviteterne ud. Dels for at være mere synlig, men også for at lette adgangsforholdene til firmaet for biler og lastbiler, siger Henrik Bøhl, der er udlært som autolakerer og skiltemaler.
– Det meste af året er vejrliget jo af en sådan karakter, at man ikke kan lave noget arbejde på bilerne ude i det fri, så det har været vigtigt for mig at få skabt et byggeri med god plads til biler og lastbiler, så vi kan arbejde uforstyrret af vind og vejr. Det er et stort aktiv for os - ingen tvivl om det, siger Henrik Bøhl, der altid har boet i Trustrup. Bøhl Skilte & Solfilm udfører arbejder indenfor følgende felter: Bil-dekoration, indpakning af biler, solfilm i biler og på facadevinduer, facadeskiltning på/ved butikker og virksomheder og storformatprint til både indendørs og udendørs brug - og på mange forskellige materialer.

Kilde: Grenaa Bladet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem på din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam