Frem til den 13. december kan man se værker af kunstneren Inger Mirasola på rådhusene i hhv. Grenaa og Allingåbro.
Viborgkunstneren Inger Mirasola er autodidakt, og hun har haft en række udstillinger mange forskellige steder i Jylland. I 2006 har det f. eks. været hos TV Midt/Vest i Holstebro, på Ålborg Universitet, på Handelsskolen i Randers, hos Støvring Kommune, Carl Bro i Århus og Oticon i Thisted. Inger Mirasola fortæller om sig selv og sin kunst:
– Jeg maler med akryl på lærred. Laver selv papir, og spænder på lærred og lader det motiv som opstår i papiret, blive billedet. Jeg har altid været meget kreativ, så nu er det en glæde at bruge min tid på at male og undervise elever efter mange år som selvstændig. Mine malerier, kunstneriske interesse og kunnen, kommer til udtryk på baggrund af et liv i tæt kontakt med varierende formsprog indenfor design, modeskabelse, udstilling og dekoration. Mine billeder indeholder næsten altid motiver og symboler, så man kan gå på opdagelse i billedet, fortæller hun.
Kilde: Grenaa Bladet
sof