Tak til
 






  
05/05 2023

Erfaren kunderådgiver til Andelskassen Norddjurs

Andelskassen Norddjurs i Voldby har ansat Morten Pedersen som privatkunderådgiver. Han kommer fra en tilsvarende stilling i Djurslands Bank, Kolind.

Pr. 1. november har Andelskassen Norddjurs ansat 41-årige Morten Pedersen som kunderådgiver. Dermed styrker Andelskassen rådgivningsholdet i forhold til privatkunderne.
– Vi er utroligt glade for at have ansat Morten Pedersen, der har mange års erfaring med at arbejde med privatkunder. Han skal være med til at styrke hele holdet, hvilket vil være til fordel for alle vores kunder, siger Lene Nielsen, direktør i Andelskassen Norddjurs.
Morten Petersen blev udlært som bankassistent i Jyske Bank, Grenaa, i 1988 og arbejdede efterfølgende i afdelingen frem til 1993. I perioden 1988-93 tog han Bankskolens 1. og 2. del samt det videregående Bankkursus, og i 1993 tog han endvidere merkonomeksamen i regnskabsvæsen.
1993 var ligeledes året, hvor Morten Petersen skiftede til Jyske Bank i Randers. Her arbejdede han blandt andet med konvertering af kreditforeningslån for private kunder, før han i 1995 søgte tilbage til Djursland. Denne gang til Djurslands Bank i Kolind.
Her har han været ansat frem til nu og arbejdet som rådgiver med sin egen portefølje af især privatkunder. Bortset fra årene 1993-95, hvor Morten Petersen boede i Randers, har han boet i Grenaa. I 1999 blev han gift med Bolette, og sammen har de en søn på ni år og en datter på fem år.
I fritiden holder Morten Petersen sig i form ved at træne i et motionscenter, lige som den løbende istandsættelse af huset holder ham beskæftiget på gør-det-selv-fronten. Endvidere går en del af fritiden naturligvis med at følge med i børnenes fritidsinteresser.

Kilde: Grenaa Bladet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem på din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam