Tak til
 






  
05/05 2023

Oplev »Jesus Christ Superstar« i Kulturhuset Pavillonen i Grenaa

Folketeatret i København har lavet en nyopsætning af Andrew Lloyd Webber og Tim Rice’s legendariske rock-musical »Jesus Christ Superstar«.


Folketeatret i København har lavet en ny opsætning af Andrew Lloyd Webber og Tim Rice’s legendariske rock-musical »Jesus Christ Superstar«. Opsætningen er på turné i øjeblikket, og mandag den 26. november kl. 20.00 runder forestillingen såmænd Kulturhuset Pavillonen i Grenaa.
Opsætningen er på turné i øjeblikket, og mandag den 26. november kl. 20.00 runder forestillingen såmænd Kulturhuset Pavillonen i Grenaa.
Kontroversiel, blasfemisk, antisemitisk - eller en hyldest til den historiske Jesus? Jesus Christ Superstar skiller vandene, men ingen kan benægte dens sensationelle succes og massive indflydelse på musicalgenrens udvikling.
– Vi er naturligvis stolte af at kunne præsentere Andrew Lloyd Webbers legendariske og fantastiske rockopera, der siden 1971 har tryllebundet sit publikum til en fængslende rejse gennem de sidste 7 dage af Jesus af Nazareths liv, siger Jesper Jul fra Kulturhuset Pavillonen i Grenaa.
Opsætningen er højaktuel i spørgsmålet om Judas Iscariots rolle som helt eller forræder - og modig i sine analogier til verden i dag - i særdeleshed i fremstillingen af Jesus’ kamp med berømmelsens rus - og høje pris. Jesus Christ Superstar sætter, lige fra den første bragende rockkomposition, sit publikum klart, at dette ikke for ingenting er en klassiker, der bør ses - eller genses.
Både scenograf Astrid Lynge Ottosen og instruktør Rune David Grue vandt Reumerts Talentpriser i 2007. Astrid i særdeleshed for sit arbejde på Aalborg Teaters opsætning af »Evita« og Rune for sit arbejde på »TV2 Teaterkoncert« på Aarhus Teater og »Som Brødre« på Plan B. Samtidig er ensemblet i Jesus Christ Superstar håndplukket ud fra deres sangkvaliteter. Det er således et ungt og toptunet hold, som folketeatret.dk er stolte af at kunne præsentere.
– Publikum skal glæde sig til denne fortælling om bibelhistoriens knudepunkt. Om påsken, om viljen til at ændre verden, om forholdet mellem den skeptiske Judas Iscariot og den splittede Jesus, og om at være Gudsbenådet eller blot et menneske, siger Jesper Jul.
Jesus Christ Superstar er den tredje musical komponeret i fællesskab af makkerparret Tim Rice og Andrew Lloyd Webber, men den første, der blev opsat på en professionel scene. Folketeatret.dk’s opsætning spilles og synges på dansk. Opførelsen foregår i Centersalen (nummererede siddepladser).
Billetprisen er 250/200 kroner, og billetter kan købes i Kulturhuset Pavillonen, i en af Djurslands Banks afdelinger eller via www.pavillonen.dk.

*****************************************

Facts om Folketeatret.dk’s »Jesus Christ Superstar«
Instruktion: Rune David Grue. Scenografi: Astrid Lynge Ottosen. Kapelmester: Stig Christensen. Koreografi: Charlotte Munksø. Medvirkende: Daniel Eriksson, Martin Preisler, Camille-Cathrine Rommedahl, Søren Bang Jensen, Max-Emil Nissen, Peter Pilegaard, Kim Henriksen, Peter Milling, Rasmus Fruergaard, Thomas Hwan, Ditte Meisler, Rikke Hvidbjerg, Astrid Højgaard Pedersen, Christian Lund Nielsen, Cissel Maria Hammershøy, Trine Nyman Orkester: Kapelmester Stig Christensen akkompagneres af et 6 mands orkester. Forestillingen havde premiere i Sønderborg den 12. september, hvorefter den turnerer i hele landet frem til den 5. december. Herefter får Jesus Christ Superstar Københavnerpremiere den 31. december på folketeatret.dk i Nørregade.

Kilde: Grenaa Bladet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem på din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam