Tak til
 






  
05/05 2023

Så har Djursland fået sin egen rockhistorie!

Poul Nowacks nye bog: ”Da rock´en kom til Djursland” udkommer d. 27.11.07.

Kultur

Så har Djursland fået sin egen rockhistorie!

Poul Nowacks nye bog: ”Da rock´en kom til Djursland” udkommer d. 27.11.07.




Den handler om ungdomskulturen og de lokale rock- og pigtrådsgrupper, spillesteder, osv. på hele Djursland i perioden 1956-74. Bogen fortæller også kort den overordnede danske rockhistorie og belyser ungdoms-kulturen i 1950er, 60erne og begyndelse af 70erne.

Poul Nowack har kort sagt skrevet den ”60er-bog”, han altid har savnet at kunne købe!

Bogen er i et stort format, er på 112 sider og indeholder godt 100 fotos/scraps, heraf mange i farver.

Bogen udgives af Grenaa Bogtrykkeri, Storegade 37, 8500 Grenaa, tlf. 86321677, mail gb@grenaabladet.dk. Den kan også købes hos boghandlere m.fl.( ISBN: 978-87-992191-0-0.)

Selv for garvede rockhistorikere, pigtrådsfans og 60er-freaks indeholder bogen mange spændende nyheder, informationer og flotte fotos af bands, spillesteder osv.

Der er f.eks. ikke mange som ved, at rock’n’roll første gang blev præsenteret i Pavillonen i Grenaa allerede den 10. oktober 1956, og dermed flere dage før store byer som Århus og Randers fik fornøjelsen. Se fantastiske og aldrig før offentliggjorte billeder fra denne aften i Grenaa, hvor Peter Plejls orkester, Danmarks første rocksanger Ib ’rock’ Jensen, Børge Kisbye og unge dansere gav et forrygende show for det måbende publikum. Det er også lykkes Poul Nowack, at få fat i et øjenvidne fra denne aften, så læs den spændende beretning.

Selv om hovedvægten er lagt på Djursland i 1960erne, har autoren forsøgt at sætte det hele lidt ind i et større samfundsperspektiv, og derfor gives også et glimt af Danmark i 50erne, 60erne og 70erne. Der ved er bogen også en nyhed, da det er den første bog på markedet som sætter ”pigtrådsperioden” og lokale grupper ind i en større samfundssammenhæng, og derfor er bogen også væsentlig for folk som ikke har relation til Djursland! Bogen tager indledningsvis udgangspunkt i rock’n’rolls opståen i USA, og beskriver hvorfor rockmusikken lige fra starten har været og stadig er kontroversiel.

Læs hvordan rocken kom til Europa, fra Elvis til bl.a. Tommy Steele og Cliff Richard og dermed også til Danmark, og om Danmarks Radio som i de første år nægtede at spille den ”farlige” rockmusik. Læs bl.a. om Elvis, Chuck Berry, Little Richard, Beatles, Jørgen de Mylius, Hans Otto Bisgaard, hitlister, Radio Luxembourg, ”Ti vi ka li”, de mest kendte danske pigtrådsgrupper, langt hår, om forargelse over ungdommen, om P-pillen, om et friere syn på sex, om hash, lårkorte kjoler, om hippier og provoer, om gamle radioer og transistorradioer, grammofoner, plader, spolebåndoptagere, popblade som Hit, Beat, Børge, Ejnar og Vi Unge, knallerter, om vandring fra land til by, om 60ernes velstandssamfund og forbrug, se hvornår nye ord som ”cpr-nummer”, ”flippe” og ”gruppesex” kom ind i det danske sprog. Se endvidere en oversigt over store og små begivenheder fra 1960-1974. Se også en lille omtale af rock/pigtrådsmusikforlag som Frost, Grufus, Karma, og kig ind i Rock’n’ roll museet i Danmark.

Men læs først og fremmest om de mange pigtrådsorkestre og spillesteder på Djursland, og se om det er dig som spiller eller danser ”shake” på nogle af de mange billeder fra dengang. Se også aldrig tidligere offentliggjorte billeder af Peter Belli og Les Rivals, Rocking Ghosts m.fl.

Du kan bl.a. læse om de lokale grupper: The Jesters, Mad Sound, Silver Stars, Jolly Jokers, Doorsteps, The Saints, Pretty Sect, Stairs, Fabel, The Immigrants, Follow Wind, Every Mother`s Son, Almuen, The Spirits, The Jinks, Tentators, Djursland spillemænd, The Ash og mange flere.

Endvidere er der i et afsluttende afsnit i bogen en kort omtale og billeder af nogle af de pigtrådsgrupper og personer som stadig optræder på Djursland. Glæd dig og god læselyst!



Kilde: Djurslands Netavis / Poul Nowack

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem på din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam