Tak til
 






  
05/05 2023

Hector-butik i Østergade i ‘36

I føljetonen her i Grenaa Bladet om skobutikken Hector er vi nået et lille skridt videre i afdækningen af dens historie. Den seneste konklusion lød på, at Hector Fodtøj befandt sig i Østergade, der hvor Paw Sko ligger nu, fra starten 1940’erne som minimum.

En Gudrun Jakobsen fra Fjellerup kan supplere ved at fortælle, at hun fik købt sine konfirmationssko i netop Hector - og det var i 1936. Og på det tidspunkt lå butikken også i Østergade. Det husker hun som var det i går.
– Det var nogle flotte ruskindssko, som var lidt dyrere end de konfirmationssko, som mine ældre søstre havde fået. Det betød så, at der måtte spares lidt på noget af det andet, fortæller Gudrun Jakobsen, der fra den tid også kan huske besøget af én eller to ubåde i Grenaa Havn.
– Det var meget spændende, idet vi også vi lov til at kravle ned i en af ubådene, siger den nu 85-årige Gudrun Jakobsen, der mener, at der var tale om tyske ubåde. Var det tilfældet må man sige, at der var tale om en kedelig forsmag på, hvad der senere kom til at ske fra den kant...

Kilde: Grenaa Bladet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem på din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam