Yogarejse til Rhodos. Wellness på Anholt. Eller et klosterbesøg i Gjerrild. Det er nogle af de mange tilbud i FOF Djurslands nye forårs- og sommerkatalog, der også byder på Billedskole for børn, coaching og meget andet.
Skoleleder for FOF Djursland, Lene Fribo:
– I al beskedenhed er jeg rigtigt godt tilfreds med det, vi kan tilbyde vores deltagere frem til sommer. Vi har en meget bred vifte af folkeoplysningsaktiviteter, der appellerer til både hjerne, hjerte og sanser, siger FOF’s skoleleder på Djursland.
FOF Djurslands nye katalog bliver omdelt til alle borgere på Djursland i denne uge (uge 50). Man kan også gå ind på FOF’s hjemmeside www.fof-djursland.dk og studere programmet nærmere. Her kan man også både tilmelde sig og betale.
Kilde: Grenaa Bladet
sof