Borgerne i Norddjurs Kommune skal i træningstøjet og ud og træde i pedalerne til fordel for Scleroseforeningen.
Lørdag den 26. januar i Ørum Aktivcenter kl. 9 lyder startskuddet til 6 timers maraton spinning.
Spinnings- cykelerne skal holdes i gang i 6 timer. Et team skal skiftes til at cykle, og hver deltager må max cykle i 3 timer. Alt efter form og energi kan en cykelen deles mellem 2-5 personer, f.eks. kollegaer, brødre/søstre eller mand/kone. Deltagerne bestemmer helt selv fordelingen og kan skiftes til at køre en time ad gangen, eller 2-3 timer i streg. Der vil være forfriskninger til deltagerne under og efter maratonet. Disse er også er skænket af sponsorerne.
Virksomheder kan ”købe” en cykel for min. 500kr. Hvis de har lyst og mulighed, kan de også stille med et spinding hold. De enkelte deltagere, der skal trampe i pedalerne betaler 60kr. pr. person. For det beløb får de udleveret en t-shirt med sponsorlogoer, god motion og muligheden for at støtte en god sag.
”Det er både nybegyndere og mere øvede spindingsudøvere imellem deltagerne, og alle skulle gerne kunne klamre sig til en cykel i en times tid” udtaler Svend Åge Jellesen, som er en af initiativtagerne.
Hele overskuddet går ubeskåret til scleroseforeningen, og det indsamlede beløb vil blive overrakt til Stig H. Kristensen på dagen.
Hallen er åben for alle interesserede og man opfordres til at komme og heppe på cykelrytterne.
Der er stadig mulighed for at tilmelde sig både som sponsor og som pedaltramper hos halinspektør Svend Åge Jellesen på tlf.: 8638 1600
Kilde: Dorte Rasmussen
sof