Ældre Sagen i Nørre Djurs inviterer sine medlemmer på virksomhedsbesøg på Grenaa Apotek onsdag den 13. februar.
Apoteker Lene Hübertz vil vise rundt og fortælle om virksomhedens mange opgaver indenfor medicinalverdenen.
– Og vi ved jo, at ældre er den gruppe der får udleveret mest medicin over skranken for at lette deres lidelser, der for manges vedkommende støder til med alderen. Det er jo meget vigtigt, vi får den rette instruktion i brug af midlerne, da der både kan være god virkning, men også bivirkninger ved at indtage præparaterne, siger formanden Ingeborg Kyed Pedersen.
Der er begrænset deltagerantal, og tilmelding sker efter først til mølle-princippet. Tilmelding til Morten Nielsen tlf. 86 33 20 01, eller formanden Ingeborg Kyed Pedersen tlf.: 86 38 73 04.
Kilde: Grenaa Bladet
sof